Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
km. — Høifjeldsveies og mellemriksveies samlede lengde: 668,8 km.
— Vedligeholdet af saadanne veie paahviler som regel staten.
1 1914 udgjorde beløbet hertil 73 700 kr., eller nærved 123 kr. pr. km.
Inden Europa har Frankrige den største veilengde,
eller 585400 km. og Luxemburg den mindste, eller 6000 km.
— Norge har 32100 km. — Den største aarlige udgift har
Storbritannien og Irland, eller 316 465 000 kr. og Luxemburg den
mindste, eller 2 238000 kr. — Den største veilengde pr. km. 2
har Luxemburg 2,3, mens Spanien og Norge har den mindste :
0,1. — Sidstnevnte paa grund af sin ringe befolkning i forhold
til sin størrelse. — Spanien anvender henved 3 gange saa meget
aarlig til km. 2 (819 kr.) som Norge (251 kr.). — Norge anvender
nest efter Danmark, det mindste beløb pr. km. vei, uagtet Norge
anvender forholdsvis mer til nybygning end andre land. — End
videre vedligeholdes billigere end i andre land.
Veivedligeholdet — nåar undtages statens høifjelds
og mellemriksveie — paahviler efter veiloven helt vedkommende
distrikt, d. v. s. hovedveie amtskommunen og bygdeveie herreds
kommunen. — Efter loven (§ 46) skal alt vedligehold udføres ved
leiet arbeidshjelp, omend • som undtagelse, og alene for 5 aar ad
gangen, for herredets vedkommende in natura efter fordeling paa
matriku1skyIden.
Anm. Omkostningerne til veivedligeholdet i Norge ligger
(1915) betydelig lavere end i Frankrige, Tyskland og Italien.
Velociped.
Til at benyttes paa anden maade end som kjøreveie for heste,
er veiene i udviklingens medfør kommet til at tjene ogsaa som
bane for velocipeden og med mennesker selv som fremførel
sesmiddel.
Cyklen betegner i menneskeslegtens historie en lettende befrielse
for fodgjengere, idet disse ved velocipedens hjelp med den samme
eller mindre personlig kraftanvendelse kan bringe sig selv frem
med desto større hastighed, og saaledes til tids og krafts bespa
relse. Vistnok finder dette sted ved fodgjengeren selv ved hans
eget kraftmiddel, men ikke anvendt umiddelbart «skridt for skridt»,
men «paa hjul» som mellemled til en desto større nytteeffekt
af kraftanvendelsen.
«Velocipeden» [— saaledes benevnt i Frankrige o: hurtigfod, —
i England benevnt «cycle» —] optreder i Europa fra midten af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
