Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667
Administration: i 1855 blev telegrafen en etat med
sin egen organisation, o: med et centralstyre, med direktør
(C. T. Nielsen), sekretær, bogholder og kasserer, en distriktsstyrelse
(inspektører) og stationspersonale o : bestyrere, assistenter, bud,
linjeopsynsmend, — indtil 1860 sorterte etaten under indre
departementet, — fra 1860 under marine- og postdepartementet!
i 1885 paany under indredepartementet, i 1896 under departe
mentet for de offentlige arbeider, — 1869 oprettedes en særskilt
intendantpost ved centralstyret, — i 1892 døde det norske
telegrafvesens grundlegger, C. T. Nielsen, og som telegrafdirektør
i hans sted blev udnevnt kand. real. J. S. Kas mussen, —
hvornest Heftye blev dennes eftermand, — 1898 blev inten
danten chef for styrets tekniske afdeling (overingeniør), samtidig
med at sekretæren blev chef for den administrative afdeling
(kontorchef), ligesom der blev oprettet en særskilt materialfor
valterpost, — 1870 bestod centralstyret af 10 tjenestemend, for
uden direktøren, antallet af inspektørerne var 11, antallet af
stationspersonale 350.
Samdrift med udlandet fandt første gang sted, i :
1859 blev ved Brussele r-konventionen takster og vilkaar
for udenrigskorrespondancen gjort væsentlig gunstigere ogsaa for
Norge, — 1865 afholdtes i Paris den første intemationale tele
grafkonferance, hvor ensartet takst for hvert land blev
principielt fastslaaet, hvortil betydelige takstnedsettelser blev fore
taget, — 1867 oprettedes telegrafadministrationernes inter
nationale bureau i Bern, o : det vigtigste centralorgan for
den telegrafiske verdensunion, — 1875 afsluttedes den frem
deles gjeldende (1904) intemationale telegrafkonvention i
St. Petersburg, — 1884 vedtoges international overenskomst
om lov til beskyttelse af undersjøiske telegrafkabler udenfor
de territoriale farvand.
Telegrafen kom til Norge i tidens fylde og blev som følge
heraf mødt med fuld forstaaelse af statsmagterne, og af disse
med blikket klogt helst vendt mod næringslivets opkomst (særlig
for fiskeriernes vedkommende) og mindre med hensyn til selve
telegrafens lønsomhed. Til samligning i saa henseende er det
efter, telegraferes 100 ord i minutet. — 1 s. a. omspendtes jorden af 16
ledninger, med en samlet lengde af 400 000 km. De 320 000 km. heraf
blev drevet af private selskaher.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
