Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668
karakteristisk, at Tyrkiet er det land, som, ialfald til slutningen
af 1880-aarene, har havt størst overskud af sin telegraf. — I
1887 er Norge det land, som med hensyn til anleg af linjer staar
øverst i rekken i forhold til folkemengden, om end ingenlunde
hvad telegrafens benyttelse angaar. — Se videre statistiken.
Telefon.
(111 del, side 75 ff.)
Som telegrafen betegner «ilbud» mand og mand imellem,
men formidlet ved skriftlig mellemled o: «telegram», betegner
telefonen ilbud uden mellemled, d. v. s. formidlet gjennem
direkte personlig konferance o: «telefonsamtale», med paa en
gang henvendelse og svar.
Til Norge kom, i 1880, telefonen fra Amerika («Bell Tele
phone comp.») gjennem et udspendt telefonnet i hovedstaden og
i Drammen. — Modtaget i denne sin første form o : som by- eller
lokaltelefon, uden opposition, reiste der sig imidlertid snart efter
en energisk modstand, ikke fra en bornert folkeopinion, men fra
det offentliges side, idet telegrafvesenet og med fuld grund i tele
fonen saa en økonomisk konkurrent. Og dertil af saa faretruende
art, at telegrafdirektøren allerede i 1881 indbragte forslag til
stortinget til lov om eneret for staten til befordring af med
delelser ved hjelp af «telegraflinjer og lignende anleg». — Mens
stortingets jernbanekomites flertal sluttet sig hertil o : at
staten burde sikres eneret, mens anleg inden by eller herred
burde gives fri, indstillet ét komitemedlem paa statens absolute
eneret, uden adgang til koncession. I tinget bifaldtes fler
talsindstillingen (42 mod 39 stemmer), saaledes at «staten ikke
burde befatte sig med telefonanleg inden by eller herred». Lige
ledes blev mindretalsindstillingen i lagtinget forkastet (20 stmr.) —
Staten benyttet sig imidlertid ikke af sin eneret, men tillod gjen
nem koncessioner private telefonanleg i noksaa stor udstrek
ning i by og bygd.
Først i 1886 traadte staten ind med offentlige telefon
anleg, ophengt i telegrafstolperekken. Den første ledning (dob
belt revolverende) var fra Tonsaasen til Fagernes i Valders, og
hovedsagelig beregnet paa skydstrafik og ikke synderlig paa sam
taletrafik. Efterfølgende ledninger, bestemt som «fiskestationer»
under fisketiden, blev fra 1889 fulgt af en rekke stationer, op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
