Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
efter Gudbrandsdalen. Principiel betydning for ettertiden fik det,
i forbindelse med disse anleg, at stationernes driftsudgifter hoved
sagelig skulde bæres af vedkommende kommuner eller af de inter
esserte under kommunens garanti. — I 1893 aabnedes med linjen
Kristiania—Stockholm den første egentlige samtaletele
fonlinje for statens regning. — Etterhvert havde imid
lertid telefonvesenet som privatsag udviklet sig betydelig og til
sidst — uagtet koncessionsafgiften — saa faretruende for tele
grafens indtegter, at det offentlige følte sig opfordret til at
skride ind. Og saameget mer burde dette ogsaa af hensyn til
privatselskaberne selv, foruden tillige til publikums vel. Et valg
maatte i ethvertfald finde sted om, hvorvidt enten det offentlige
skulde overtage driften, eller denne skulde frigives, altsaa valg
mellem privattelefon eller rigstelefon. Til spørsmaalets udredelse
nedsattes en departemental komité, hvis indstilling i februar 1894
forelaa. Sammes forslag gik ud paa: rigstelefon i forbin
delse med rigstelegrafen og under bestyrelse af telegraf
vesenet. Tillige indeholdt forslaget udkast til ny lov for tele
graf- og telefondrift. For telefondriftens vedkommende forud
sattes saavel interurbane som lokale telefonforbindelser, ligesom
de sidstnevnte forudsattes delvis overgivet til privat drift. Den
ligefremme storm, som forslaget blev mødt med fra privatsel
skabernes side, fik imidlertid sin for spørsmaalet epokegjørende
afgjørelse, først gjennem en bevilgning til en linje fra Trond
hjem til Namsos, etterfulgt i 1895 af stortingets bevilgning ogsaa
til en rekke andre betydelige telefonlinjer. Principet, rigstelefon
for langlinjers vedkommende var hermed knesat. Samtrafik
mellem de offentlige langlinjer og det private lokalnet udviklet
sig dernest af sig selv. Rigstelefonens overlegenhed med sine
revolverende dobbeitledninger af kobber viste sig allerede straks.
— Den hidtil gjeldende takst, 25 øre uanset afstanden, blev
forandret og taksterne beregnet efter afstand og pr. samtale
periode a 3 minuter.
Et sterkt fremstod blev fra nu af, 1895, gjort til fremme af
et lands-i nterurbant telefonnet, bl. a. med en ekstrabevilg
ning af indtil 1174 600 kr. i 1896. Saaledes blev Mjøsbyerne
forbundet med Jarlsbergbyerne og i 1897 fortsat helt til Stav
anger. Hvortil linjer, Kristiania—Bergen og Kristiania—Trond
hjem blev paabegyndt, mens linje Trondhjem—Namsos blev ud
videt og Trondhjem—Kristiansund begyndt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
