Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
1859 8/_ gik — efter 6 aars byggetid — «Great Eastern» til
sjøs, bestemt for Amerika som prøvetur, men med afgjort uheld,
idet den maatte gjøre vendereise allerede ved Weymouth. — 1860
17.6 gik skibet for godt ud med bestemmelse for fast rute England
—Amerika. Paa den første tur stødte det imidlertid ved Skotlands
nordkyst og fik svære huller i bunden, 9 i antal og et af disse
28 m. langt og 1,6 m. bredt, men kunde trods dette alligevel fort
sette over Atlanterhavet. Det var dens vandtette dobbelte sider,
ført helt op til inderste dek, som evnet dette «mesterstykke», som
hidtil vistnok ikke er gjort mage til. Turen over til New York
medtog 11 dage. Amerikaruten, som stadig var medfulgt af repara
tioner og dertil svarende økonomisk tab, blev indstillet i 1861.
— I december s. a. blev den indrettet for troppetransport for
10 000 mandskaber. — I 1864 indgik selskabet forbindelse med
«Atlantic Telegraph Company» og «The Telegraph Constination
and Maintenance» til benyttelse af skibet til nedlegning af kabler.
Og blev det benyttet hertil til 1866, bl. andr. til kabelen over Atlan
terhavet i 1865. — I 1867 blev igjen indredningen forandret til
passagerfart til Pariserudstillingen, men atter uden held. — I 1868
blev kontrakt indgaaet med «The Telegraph Constination and Main
tenance» til stadig kabelnedlegning. Og blev med held 1869— 1874
nedlagt forskjellige oceankabler, saaledes over Middelhavet, Det røde
hav, samt over Atlanterhavet m. fl. I 1884 blev den kullegter i
Gibraltars havn.
Sin historiske betydning har «Great Eastern» ved nedlegningen
af Atlanterhavskabelen. Uden denne kunde nemlig nedleg
ningen ikke fundet sted. Alene dette, foruden at være mønster
ligt for enhver senere stor-dampskibsbygning, berettiger kjempens
eksistens inden verdens dampskibsflaade. Men en økonomisk misere
blev den. Den var for stort anlagt for sin samtid til «dagenes brug».
Tilsidst maatte den derfor lenge henligge helt übenyttet, indtil kjem
pen i 1891 (1887?) for £ 8500 blev solgt til — «ophugning», — den
sin tids mesterverk i teknisk henseende, denne, gigantiske havhest,
Englands «gloire» paa havet, ja, det kan gjerne siges hele Europas
stolthed. 1
Mirabile dictu, først i 1907 opgives «Great Eastern» at være
gaaet forbi i størrelse. Det var af «Lucitania», hvis dimensioner,
i meter, var: lengde 232, — bredde 26,8, — dybde 18,4, — deplace
ment 38 000 ton, — indic. hestekrefter 68 000, — fart 25 knob. —
Imidlertid ansees alligevel «Cedric», 680,9’—75,3’ X 44’, i 1903 at
have gaaet «Great Eastern» forbi i størrelse, da i ethvert fald den
nes deplacement var betydelig større. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
