Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
692
Vi selv, Norge, fik i 1826 vort første dampskib, o: «Con
stitutionen» (I, 8 ff.). Som «Savannah» var dajnp- og seil
førende, blev saavel « Constitutionen » som dens etterfølgere ogsaa
drevne frem saavel med damp og maskine som med vind og seil.
Og lenge holdt ogsaa denne — om ikke lovbefalede, saa i ethvert
fald «Veritas»-besteinte — kombinerte damp- og seilfart sig (se
billedet 111, 141). Men efterhvert er bestemmelsen bortfaldt af
sig selv, fordi ulemperne ved seilriggen har vist sig ikke at svare
til nytten, o: i paakommende tilfelde at skulle trede til, nåar
dampmaskinen af en eller anden grund slaar feil, begrenset i flade
som nemlig seilfladen var og saaledes utilstrekkelig til at føre et
fartøi frem. — Hvad iøvrig norsk dampskibsudvikling angaar, saa
stiller denne sig i det hele ligt med udlandets.
Hvad saavel dampskibs-b ygn i n g som dampskibs-f ar t an
gaar, se nedenfor under «produktionens foredling», samt under
«skibsfart og handel».
Trods Norge langsefter sin udstrakte kyst med utallige fjorde,
viker og sund, indeslutter en nærved uafbrudt naturlig havne
linje, hvad høide, dybde og fast landingsplads angaar, siger det
sig selv, at et rationelt havnevesen derfor ikke er uden nød
vendighed. Selv om saaledes «hellen» —o: et fast fremsprin
gende og helt nedover mod sjøen skraanende berg — gjennem
tiderne var den naturlige og ålment tilfredsstillende «landgang»,1
maatte denne i sin tid afløses af «brygge», kunstig bygget af
mennesker.
Allerede forholdsvis tidlig i vor historie maatte til at dekke
behovet for en udvidet trafik, sjø og land imellem, et havne
arbeide trede til. Til en begyndelse var dette privatmands
sag. D. v. s. skute- og skibseiere — bl. and. i Bergen, Tøns
berg, Trondhjem og Oslo — bygget selv sine brygger. Om.
end saaledes havnearbeidet var en privatsag,2 fungerte der ved
1 Blandt de tnsinder af slige «heller», nevner vi «Haakonshellen».
2 Det tilføies, at disse privatbyggede brygger, som var planmessig ratio-
nelle, med laftverks kar med stenfyld, tillige var vel udført og af
udsøgt materiale.
Havnevesen.
(I del, side 223, 226, — 11, side 6, 51, 76, — 111, side 5, 58, 60, 75, 88.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
