Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
693
siden et slags offentlig «havnestyre», «gjalkeren» (byfoged) og
raadmendene, egentlig et politiopsyn til ordens overholdelse paa
havnen, foruden tillige i byggemessig henseende. — Udtrykkelige
lovbestemmelser udeblev heller ikke. Saaledes :
Magnus Lagabøters bylov indeholder: « — De skal gjøre sine
brygger lavere, som har dem for høie, og de andre gjøre dem høiere,
saa at alle ere jevnhøie med dem, som ere af passende høide.» —
Paragraf VI, 13 bestemmer, at bryggerne skulde være i lovlig stand,
og at fristen for at udbedre dem skulde være en halv maaned. —
Tillige var det forbudt at gjøre op ild paa brygger. Endvidere
skulde vagtens runde under julefreden ogsaa gaa over bryggerne.
— I lovens paragraf VI, 15 bydes der, at «alle de kjøbmend, som
kommer til Bjørgvin, Oslo, Tunsberg og Nidaros, skal der legge til
bryggerne, hvor de leier hus. Men straks ladningen er baaren af,
skal de legge ud paa vaagen og saaledes rømme pladsen for dem,
som kommer med ladede skibe. De, som har bryggeplads, skal snu
stavnen ud mod vaagen, men den anden stavn mod bryggerne». —
I Farmannalov 14 bydes: «Den har havn, som ror, og den ligge
plads, som først bringer fortøiningstrossen om fæstepælen. — Men
det er havneran, hvis nogen afhugger en andens fortøiningstrosse,
eller løser den og tvinger dem fra sit leie, som først havde plad
sen.» — I 15 heder det: «Det er fremdeles havneran, om nogen
segler til ankerplads i havn, og der segler andre efter og legger sig
saa nær dem, at der ikke er svajerum.» — Erik Magnussons retterbot
af 1282 byder (i Bergen): -«Affald og smuds fra gaardene skal man
ikke bære ud for bryggerne, og den skal give bøter, som gjør det.»
— Haakon Magnussons retterbot af 1302 vedtager, at «kjøbmend,
indenlandske og udenlandske, skal have afskibet sin ladning inden
8 virkedage, om veiret tillader det, efterat de har lagt til bryggen.
— Brygger skal altid være ryddet.» — Haakon Vs retterbot af
1313 (for Nidaros) byder: «Saa er mælt, at ingen skal bære søppel
eller skarn ud for brygge fra gaardene. Men om nogen gjør det
med husbondens vilje, skal hver af dem bøte en øre sølv, han som
bar og husbonden. Men de, som bærer sten i elver og saaledes
ødelegger vor havn, skal bøte 6 øre sølv. Men de mend, som kom
mer hid med sten (ballast), er skyldige til at skaffe baad eller skib
og mand.»
Disse lovbestemmelser viser sig, paapeges der, gjennem
gaaende at være de selvsamme, som vor senere havnelovgivning
er bygget paa.
Ogsaa bygning af moloer, foruden bryggeanleg, viser sig
ikke at have ligget udenfor middelalderens forstaaelse af havne
bygning. I «mandjevningen» udtaler saaledes kong Eystein :
«Ved Agdenes var der et farlig løp, saa skibe ofte strandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
