Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695
ning. En del af afgiften gik ogsaa til vedkommende angiver, samt
forunderlig nok til de fattige. 1
Forordningens anden del gav bestemmelser om ringe
vesenet, disses størrelse og hjemmelsbreve, takster m. v., samt
om forseelser mod forordningen.
Som det forstaaes, gjaldt forordningen egentlig alene et for
bedret «havnepoliti», idet der om havneanleg, bryggeanleg eller
om mudring m. v. intet var nevnt, endsige om adgang hertil
gjennem trafikafgifter, — at det offentlige, staten, skulde bekoste
saadant, berøres end ikke, og hvad der bl. a. med hensyn til
ringer maatte gjøres, blev, som selvsagt, helt overladt privatfolk,
grundeieren eller en anden og mod en «ringeafgift» til disse.
Til ogsaa noget andet end til udelukkende politiopsyn kom
imidlertid alligevel forordningen til at tjene, idet det offentliges
opmerksomhed ialfald blev henvendt paa, at ogsaa noget positivt
maatte gjøres, samt paa at midler hertil maatte tilveiebringes.
Og heller ikke forgjeves fandt denne opvekker sted, d. v. s. den
ledet til, at en vareafgift paa ind- og udførte varer nok
kunde tjene til at skaffe indtegter ogsaa til havnevesenets posi
tive fremme. Gjennem reskript af Va 1738 blev ogsaa tanken,
lig en «opdagelse», gjort til virkelighed. Det var de i lang tid
saa økonomisk afgjørende mudderpenge, som hermed blev
indført som et led i havnevesenets historiske udvikling. Afgiften
blev foreløbig indført i det søndenfjeldske Norge og skulde an
vendes til, at havnene skulde «opmudres og renoveres sampt udi
fuldkommen stand sættes».
En desto vigtigere følge af forordningen af 1735 var imid
lertid, at en «borgermand» skulde have sæde i havnekommis
sionen, og dertil skulde denne kunne tilkalde ogsaa andre borgere,
«byens mænd», til sammen med disse at varetage havnens fremme.
— Betydningen af denne bestemmelse, som — i forbindelse med,
at havnekommissionens beslutninger om havnearbeider skulde fore
legges borgerne til betenkning, inden arbeidet, ogsaa ledsaget af
lodskapteinens indstilling, blev forelagt statholderen og af denne
oversendt overadmiralitetet til endelig afgjørelse — laa funda
mentalt i, at et samarbeide mellem stat og kommune
1 Havnefogedstillingen var eldre end fra 1735, eller egentlig fra
1560, men med mandat hovedsagelig som opkrever af told, — hvilket
syntes at have været af interesse for staten, fremfor af interesse for
noget havnevesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
