Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696
Igjen en følge af forordningen af 1735 og de ved denne
indførte mudderpenge, var udføreisen af forskjellige positive
havnearbeider, saaledes foruden mudringer, elveregulering
(Akerselvens udløb), molobygning m. v. — Men ikke nok her
med, gav disse arbeider igjen stødet til en mer sagkyndig, tek
nisk behandling af havnesagen. Og senere fortsat og udviklet
resulterte dette igjen i kgl. res. af 9/s 1811, med oprettelsen af en
«kanal-, havne- og fyrdirektion», foruden dernest i kgl. res. af
1h 1812, med «havneskriverstillingens» (fra 1738) ophevelse og
ansettelsen istedet af en «kanal- og havneinspektør». End
videre blev der i udviklingens fremadskridende medfør ved kgl.
res. af 86/3 1841 oprettet et kanal- og havnedirektørembede
samt endelig blev ved kgl. res. af 22/ia 1846 ansat en særskilt
havnedirektør.
Midler til forbedringer ved bryggeanleg o. lign. var imid
lertid fremdeles efter 1735 ikke tilstede udenfor de snaue mud
derpenge, og disse endog delt med fattigvesen og sygehus. —
Heller ikke bragte en ny lov af 84/j 1827 (kfr. kanal-, havne
og fyrinspektør, major Ged d e) nogen bedring i saa henseende,
ligesom heller ikke synderlig paa andre omraader.
Anderledes stillet dette sig imidlertid efter loven af 2 0
august 1842 (traadt i kraft fra Vi 44), et vendepunkt til for
del for fremtiden i vort havnevesens historie, som denne lov i
det hele betegner. — Loven, som blev vedtaget i henhold til
vedkommende stortingskomites indstilling, gik ud paa, at alle
reskripter m. v., vedrørende vareafgifter skulde opheves. Til ind
tegt for havnekassen kunde derimod kommunestyret efter
forslag fra havnekommissionen beslutte «et tilleg til alle paa
stedet faldende toldafgifter med indtil 3 pet. af disse».
Tyngdepunktet i loven ligger saaledes afgjørende i retning af,
at byhavnevesenet herefter skulde være et kommunalt og
ikke et statsanliggende, uden forsaavidt som staten gav tilskud
gjennem afstaaelse af toldafgift til anvendelse for havnenes
vedligehold, idet den havde interesse af, at by havnene blev
«holdt i god stand». — Med hensyn til udhavnene stiller dette
sig imidlertid anderledes, idet disses bestyrelse, tilsyn og udførelse
af nødvendige arbeider skulde ligge under det offentlige med en
distriktsembedsmand, overlodsen, som sin repræsentant, mens
hermed var etablert. Samlet forelaa hermed en «stedlig admini-
strativ ordning».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
