Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
698
lemmer var: telegrafdirektør Nielsen, ingeniørkaptein Vedeler,
løitnant Juel, stortingsmendene Haugland, Stoltenberg (ved den
nes død erstattet med Sivert Nielsen og Andersen), hvortil Roll
skulde deltage i befaringerne. Disse blev foretaget i aarene 1877
—1880. Landsplanen gik ud paa 7 arbeidsperioder, hver paa
5 aar, med en aarlig regelmessig bevilgning til havnevesenet paa
400000 kr. Af hvilke statskassen skulde bidrage indtil halvdelen,
saa havnefondets aarlige bidrag blev 200000 kr. — Et omfat
tende havnearbeide blev ogsaa udført som resultat af disse regel
messig foreliggende pengemidler, idet bl. a. moloanleg i Vardø,
Kabelvaag, Myksund, Elø m. v. blev bygget. Ogsaa helt tids
messig teknisk assistance blev tilkaldt og arbeidsmaskiner an
skaffet. I sin helhed et betydelig «løft», særskilt til fiskeriernes
fremme, men af betydning ogsaa for skibsfart i sin almindelighed,
tog fra nu af fart.
Udfra det offentliges forudsetning om at-selve havnelovgiv
ningen ikke lenger var tilfredsstillende, nedsattes 5/_ 1874 en
kommission til revision af loven, med Roll, fyrdirektør Diriks
m. fl. som medlemmer. Kommissionens flertal — modsat Roll
og overlods Riis, som foreslog helt ny havnelov — fandt ingen
grund til forandring fornøden, idet det var tilstrekkelig, at det
nu var blevet hevd, at «havnevesenet i kjøb- og ladesteder var
et kommuneanliggende under statens overtilsyn, mens det i ut
havner var en statssag», omend mindre forandringer om bedre
tilsyn ra. v. der.or kunde medgives at være berettiget. — Under
de mange og lange forandringer som imidlertid kom til at resul
tere som en følge af minoritetens standpunkt, fremkom som en
hovedfaktor inden disse spørsmaalet om, hvorledes havnekasserne
skulde skaffes forøgede indtegter, — skulde det ske «gjennem
toldprincipet, eller gjennem udligning over det hele land», —
skulde det ske «gjennem bevilgning af kommunekassen med
bidrag af staten, hvorved toldprocenter og tonnageafgift skulde
bortfalde»? Som et endelig resultat fremkom lov af 10 juli
18 94, som bestemte «at der først maatte bevilges toldprocent,
og hvis denne afgift skulde vise sig utilstrekkelig, kunde ton
nageprocent paalegges». — Dissensen var efterhvert kommet til
at blive en strid mellem «by og land» o: med «politik» som
underfaktor, — d. v. s. landdistrikterne mente, at byerne blev
begunstiget paa disses bekostning, paa grund af den vareafgift
som fremkom ved toldprocenten. En anden sag er det, som der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
