Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
Kanalens hovedbetydning ligger paa tømmerfløtningsomraadet.
Dette er lettet i saa høi grad, at mens trelasten tidligere paa sin
vei maatte ligge aarevis i våndet, føres det ad kanalen til havet,
Fredrikshald, paa én maaned. — Af andre varer, som føres paa
kanalen er jern og støpegods, stenkul, benmel, linkakemel, belys
ningsoljer, kalk- og mursten. — Af passagerer førtes der i 1882—84
gjennemsnitlig ved sluserne i Stenselven 5253, ved Strømsfoss 2008,
ved Ørje 658.
Beskrivelse i 1909: Vasdraget er i sin midtre del, mellem
FemBjøen i syd og Rødnessjøen i nord kanalisert og farbargjort ved
sluser, — saaledes ved Brekke og Krappeto i Stenselven, ved
Strømsfoss, mellem Ødemark og Rødnessjøen og Ørjeviken.
Paa denne strekning, mellem Tistedalen paa Smaalensbanen og
Skulerud paa Hølandsbanen, befares kanalen med dampskibe. —
Paa den nederste del af Tista, mellem Fredrikshald og Tistedals
fossen, er der ligeledes kanalisert for dampskibsfart.
Kanalanlegget spiller en stor rolle for tømmerfløtningen
fra Akershus, Smaalenene og dele af Hedemarken. — Der fløtedes
1891 — 1900, gjennemsnitlig: 51375 tylvter sagtømmer, — 17216
slipetømmer, — 2 715 497 løbende fod props.
Af hensyn til tømmerfløtningen er der ved Ottei bygget en
tømmerkanal, mellem Ømarksjøen og Stora Le i Sverige.
Samt tillige en tømmerkanal, Græsmokaual, mellem Hedemarkens
og Akershus amter, sat i forbindelse med Sletten.
Kanalen benevnes almindelig Det F redrikshaldske
Kanalselskab, egentlig « Interessentskabet til farbargjørelse
af det fredrikshaldske vasdrag».
Vi nevner ogsaa, som et meget betydelig arbeide inden
vasdragsvesenet, kanaliseringen af Nidelven, eller som dens
samlede vandløb kaldes,
Arendals vasdrag.
Det er med Nidelvens vasdrag, som det overveiende er med
vor ferskvands-farbargjørelse, det er skogen, d. v. s. skogens
førsel ned til havet, som har skabt den.
Nidelven har to hovedtilløb, Nisserelven og Fyris
elven. — Nisserelven kommer fra Valle herred, Bykle anneks,
paa østskraaningen af Sætersdalsfj eldene, og med ud
spring fra Urd vatn. Efter løbet gjennem flere vatn, bl. andre
Bordsjøvatn (350 meter over havet), gaar elven ind i Vraavatn
(247 meter over havet) i Kviteseid og derfra videre ind i Ni ser
va tn, 36 km. langt, 74 km. overflade og med 1080 km.2 ned
slagsdistrikt. — Med fire udløb fra det nedenfor liggende K j ør
uldvatn, danner elven nedenfor en rekke af fo3se, med samlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
