Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
H. Lorange). Hvortil man i haab om 80 000 kr. i aktietegning
og 40 000 kr. som statsbidrag, allerede straks forsøgsvis vilde be
gynde arbeidet med anleg af en sluse i den nederste og vanskeligste
del af vasdraget, først ved Brekke (senere ved Krappeto) i Ste ns
elven. Efter meddelt tilladelse hertil ved kgl. res. af u/i_ 1853,
blev arbeidet sat igang og fuldf ør t, samt 8/io 18 5 6 godkjendt
(af ingeniørkapteinerne Klingenberg og Engelstad). Interessentskabets
forpligtelser var saaledes med sluseanlegget i Stenselven indfriet.
Imidlertid var samtidig ogsaa et andet, og med det første kombi
nert, fra 1862 nyt interessentskab dannet, med formaal at
farbargjøre hele det Fredrikshaldske vasdrag. Hertil var tegnet private
aktier for 36 000 kr., og af Fredrikshalds kommune 12 000 kr., for
uden at der tilknyttet disse bidrag, af stortinget 2% 54 blev bevilget
129 000 kr., eller halvdelen af overslagssummen, mod at den anden
halvdel blev tilveiebragt af private eller kommuner, og mod at det
offentlige skulde erholde aktier for sit beløb, omend uden ret til
udbytte fremfor de private aktier. Arbeidet skulde udføres efter
ingeniørkaptein Røy ems forslag. — Ved kgl. res. af n/_ 185 7
blev arbeidet tilladt og i s. a. begyndt.
Fortsat en tid, maatte arbeidet imidlertid i 1860 og dernest i
1861 helt stanse op. Først var det sluseanlegget i Stenselven,
som ikke holdt stand, opført som det var med for liden kapital og
derfor udført billigst mulig, d. v. s. bygget med uhugget sten og
uden at være samføiet med cement, saa dammen ved Krappeto gik.
Hvorpaa der under istandsettelsen af denne 8A 18 6 1 indtraf en
storflom, som rev nærved det hele ned, saa anlegget i ødelagt stand
blev henstaaende overladt til sig selv til 18 73. — Helt fra
nyt af blev endelig fra d. a. arbeidet tåget op igjen, men denne
gang i samslutning med det nye interessentskab 1 til farbargjørelse
af hele vasdraget. Ferdigt forelaa hele kanaliseringen
mai 18 7 7.
Anlegget var imidlertid, foraarsaget af alle de indtrufne uheld
og vanskeligheder, blevet betragtelig dyrere end overslaget fra 1851,
eller 100 000 kr., for hvilket beløb der endog skulde kanaliseres helt
fra Femsjøen til Eid i Høland.
I fuld stand var anleggets udgifter: Statsbevilgning, 512 220
kr., — aktiebidrag af private og kommuner, 208 066 kr. — Eller
samlet, afrundet: 750 000 kr., hvoraf af staten: 500 000 kr. —
Af statens bidrag var medgaaet 300 000 kr. til gjenopførelse af slu
serne i Stenselven. — Staten har aktier alene for sit første tilskudte
bidrag, 14 932 kr.
Kanalen kan trafikeres af fartøier af 28 meters lengde, 6 meters
bredde og 1,7 meters dybde. — Det største anleg er i Stenselven,
med 4 sluser ved Brekke og 4 ved Krappeto. lalt har anlegget
12 sluser. Gjennemsnitlig passeres sluserne fra B—lo8— 10 minuter.
1 Allerede i 1861 havde dette selskab kanaliseringen færdig til Skulerud-
vandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
