Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724
119 0 0 forelaa en sluse bygget mellem Vraavatn og Nisser.
— Afstanden mellem begge vand er 3 km. og høideforskjellen om
trent 2 meter. — Slusens lengde er 90 fod. Paa øverste terskel
har slusen et dyb af 5 fod og 37a tomme, ved lavvand ned til 4
fod og 7 V- tomme. — Is.a. er slusen blevet høist affeldig og
bare saavidt brugbar. — Oprensningen i strømmene er liden, saa
dampskibet ved lavvand altid skurer og skraber bunden.
Vasdragsforarbeider.
Omend uden positivt resultat, bør dog ikke forbi
gaaes to forskjellige forarbeider, som i sin tid er nedlagt
inden vort vasdragsomraade. — Store, som de er, betegner de
det samme «stormende» og samtidig storslagne udslag til en
næringslivets reisning i Norge i midten af det 19
aarhundrede (I del, s. 476—513 ff.).
Det ene af disse forarbeider havde forstaaelsesfuldt
til hensigt at forbinde Norges indlandsopland med Norges ur
opland, havet. — Og skulde dette ske ved kanalisering af vore to
hovedvasdrag, Gudbrandsdalslaugen og Glommen. — Begge skulde
de farbargjøres ind i hjertet af landet. Saaledes skulde Glom
men kanaliseres, ikke at tale om til Mjøsen, men videre, først
til Losna og fremdeles helt op til Romsdalen, til Lesjavatnet.
Og skulde dertil hele elveløbet opover «skibsbyggeri og skibsfart
komme til at udvikles». — Hvad Glommensvasdraget angik,
skulde dette, i større eller mindre kombination med Laugen, ikke
ringere farbargjøres til Storsjøen og helt op til Tolgen.
Som bekjendt, blev imidlertid kanaliseringstanken forbigaaet l
til fordel for lokomotivbane af «en tanke, der blev baaret med
ild i folkets hu» (I, 529). En anden sag er det, at derfor ikke
en jernbane i ethvert tilfelde er at foretrekke for en kanalvei, —
mere langsigtig holdbar og V2OO billigere for transport, som en
kanal er fremfor en jernvei, hvortil ogsaa kommer en kanals
større bæreevne.
Linjealternativerne for farbargjørelserne var: 1) Fra
Bjørviken (Oslo)—Strømmen— Øiern, — 2) Bjørviken — (ikke over
Akerselven) — Maridalsvandet—Nitelven—Strømmen— Øiern, — Øiern
—Sundfoss—Vormen—Mjøsen, — 3) Jernbane til Strømmen —
kanal til Mjøsen. — Fra Fr edri ks ta d—Mjøsen. — Fra Vorm
sund—K ongs v inger—Solør— Østerdalen. — Fra Kongsvinger—
Svenskegrensen—Stockholm . — Den tekniske formidling skulde
1 I vor tid er kanaliseringsprojektet igjen optaget af godseier Kilde, Rena.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
