Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
726
Kanalens skraaninger fra bunden op til 2 fod over høieste vandstand skulde
have et forhold af 1:2, hvorved kanalens bredde i vandspeilet vilde blive
42 fod. — 2 fod over høieste vandstand, eller 12 fod over kanalens bund,
tænktes lagt en 4 fod bred trekvei, hvorfra ned til laveste vandstand kanal
siderne antoges at maatte dekkes med faskiner eller sten til beskyttelse under
våndets stigen og falden. Skulde strømhastigheden være større end antaget,
maatte nedrammes spundpæle tvers over kanalen, i høide med bunden og skraa
ningens flader. — Overslaget udgjorde 52 000 kroner.
Siden, 1852, blev intet foretaget indtil 18 68, da vedkm. herreds
styrelser og Lister og Mandals amtsformandskab paany optog spørsmaalet,
men fra da af at gaa over til havnevesenets tekniske behand
ling. — Udført af ingeniør Bing, foreslog denne omend hovedsagelig
ligt med Røyem, dog kanalens dybde forøget til fart for 8 — 10 fods
dybtgaaende dampskibe, og med 10 fods bundbredde og med
50 fods vandbredde, hvortil overgangen over eidet skulde finde sted
til Sto r e-B o lø, istedetfor til Lille-Bolø.
Overslaget, 5400000 kroner, var vistnok kostbart, men
samstillet med et langsmed samme kyststrekning tenkt eventuelt
jernbaneanleg, hvis overslag lød paa indtil 45 mill. kroner,
dog uforholdsmessig billigere. — Men ogsaa i dette tilfelde fik
dog, som bekjendt, jernbanetanken overhaand i sindene, og naaet
frem ogsaa til virkeliggjørelse i form af en senere «Sørlandsbane»
(111, 2, side 565 ff.).
Hvad det henlagte «Spangereid-kanalanleg» angaar, saa kom
dette dog til i ethvert fald at faa som et slags efterspil. — Saa
ledes: Den lille Spangereid brygge med den bagenfor liggende
havn, i sin tid privat opført og beregnet som et tilflugtssted for
eiernes egne baade og fartøier, var, med den økende kystfart tyet
til ogsaa af fremmede fartøier, blevet mer og mer altfor smaastelt.
— Til ialfald at faa forbedret dette forhold, sendte overlodsen i
«Søndenfjeldske Distrikt» i forening med opsiddere i Bolø i 1875
andragende om opmudring af den private havn, med overslag
paa 3240 kroner. — Bevilget af Stortinget i s. a., blev arbeidet
udført i 1876—77.
Fremdeles, ilB 8 9 10.7, androg landhandler Solaas om
undersøgelse og plan for anleg af dampskibsbrygge paa
Lille-Bolø.
Undersøgt af afdelingschefen, Ingeniør Leegaard, fremlagde
denne under 18.2 18 9 0 plan for kombination af brygge og molo,
i forbindelse med en 100 meter lang bygdevei. En molo vilde
nemlig tjene til dekning for den private havn, og vilde dertil, byg
get tilstrekkelig langt ud, et nyt havneareal kunne indvindes. Moloen
skulde have et bredere «hode», til landing for dampskibe. — Over
sendt de lokalinteresserte, kom der imidlertid fra dem svar først
8 aar efter, eller 19/_ 18 98, med andragende om moloen. Andra
gendet blev ledsaget af privatbidrag, 1500 kr., garantert af Span
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
