- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
729

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

729
fremover. I baugen havde den et vertikalt ror for styring. Jeg husker, vi
seilte 1000 fot paa den bauten. Der skulde naturligvis ogsaa være maskiner ;
men der var saa vanskelig at finde lette materialer. — Det var meningen, at vi
skulde klare Atlanteren i tre slike bauter paa 31/- dag. At det kunde virke
liggjøres, tvilet jeg ikke paa. >
I 1900, 7 oktober, optreder Ferdinand Zeppelin som en
storstilet luftballonpioner, styrbar og drevet med 2 benzinmotorer,
hver paa 16 hestekrefter, som hans forholdsvis kjempestore ballon
i langstrakt form var. Dens første opstigning havde imidlertid
bare 17 minutters ophold i luften. Zeppelins fortsatte forsøg
gav imidlertid i 1907 udmerkede resultater. Og blev der som
et udslag heraf i 1908 indsamlet 6 mill. mark til en « Zeppelin-
stiftelse» til fremme af luftskibsfart.
I 19 0 7 omhandles et forsøg af to amerikanere paa fra
Spitsbergen at naa Nordpolen med motordreven (med gasolin)
ballon.
Fremdeles, i 1908, fandt en premieballonfart af et snes
balloner sted fra Berlin. Den ene af disse, «Helvetia-, fik en
høist eventyrlig reise.
Om reisen refereres i samtiden: «Efter 1500 kilometers luftfart i 73
timer faldt «Helvetia» ned paa <Hustadviken» i det nordvestlige Norge. Først
var den seilet sydover, saa mod vest og tilsidst mod nord for over Bremen at
fortsette udover Nordsjøen. Kommet ud paa Nordsjøen, bar det vidt afsted eller
helt til Tromsø og med nærstaaende fare for at drive opover til Nordpolens
isrcgion. En anden vindretning førte imidlertid ballonen sydover igjen, langs
den norske kyst til Hustadviken, hvor den 6 mil af land dalet ned paa hav
tladen. Lykkeligvis var veiret godt, saa dens gondol kunde holde sig oven
vande, indtil det norske fiekerdampskib «Cimbria> kom og bugserte ballonen
ind til Ersholmen, Bud fiskevær, for dagen efter at føre luftskipperne, Schaech
og Messner, og ballonen ind til Kristiansund.
En høide af 5300 meter var naaet. Den laveste temperatur var -f- 10° C.
Seiladsen over havet varte i over 40 timer. Ballonen, som med hensyn til far
teus lengde har slaaet verdensrekorden, har tillige vist sig modstandsdygtig mod
vind og veir, og dertil uden at være styrbar. »
Flyvemaskinen, eller luftskibet [d. v. s. «uden ballon at
kunne heve sig op i luften og flyve saavel med som mod vin
den»] dukker imidlertid efterhvert frem i konkurrance med luft
ballonen, og for tilsidst, som det synes, helt at have fortrengt
denne. — Det var som en følge af, og i følge med verdenskrigen,
1914—1918, at det «motordrevne aeroplan» kom helt i for
grunden inden den fri luftfart. Seirrig, med praktiske resultater er
flyvemaskinen fra nu af traadt ind som et mer og mer afgjørende
led inden verdenskommunikationernes omraade til almen opret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free