Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732
vei til at bli selvhjulpne paa flyvemaskinfabrikationens omraade, vi har ud
merket organiserte flyvekorps og en række dristige og dygtige flyvere. En
norsk flyver har allerede skaffet sig et verdensnavn ved sin flyvning over Nord
sjøen. Senere er han blit en av det britiske flyvervæsens mest forvovne flyvere
og hans popularitet vokser for hver dag som gaar. Av den grund vil Tryggve
Grans berømmelige aeroplan «Nordsjøen», som hænger under taket i utstil
lingens store sal, vække en almen og berettiget interesse. Det fortæller enkelt
og liketil at Norge ikke længer behøver at skamme sig over sit flyvevæsen og
sine flyvere. Om vi kvantitativt endnu staar litt tilbake for vore nabolande,
staar vi i kvalitativ henseende fuldt paa høide med dem.
Utstillingen er i høi grad rikholdig. Marinen og hærens flyvevæsen
har hver sin store hangar. Marinen har et, forøvrig litt gammeldags, hydro-
Flyvemaskine med baat.
aeroplan med mitraljøse, bombeslyngerapparat og flottører. Det er bygget paa
Horten. Desuten utstilles bæreflater, propeller, staalstændere og en række ud
merkede fotografier. Hærens flyvevæsen utstiller skole- og rekognoscerings
aeroplaner og norske motorer og motordele.
Stor interesse vækker ogsaa de karter og planer, som de nystartede
lufttrafikBelskaper i Skandinavien utstiller. Det er meningen at aapne faste
ruter mellem Kristiania—Kjøbenhavn—Berlin, Kjøbenhavn—London og Kjøben
havn—Petrograd, foruten en række lokale ruter. »
I 1919, 14/ e er maalet, flugt over Atlanterhavet,
naaet idet Vickermaskinen — med de to engelske flyvere Alcock
og Brown — havde fra lørdag ettermiddag til søndag morgen
fuldført flyvningen fra Amerika til Europa. Turen fra St. Johns
paa New Foundland til Clifden i Irland tog nøiagtig 17 timer
og 27 minutter. Eller muligens, da der i et af telegrammerne
henvises til engelsk sommertid, bare 16 timer og 27 minutter.
Herom heder det: «Den store begivenhet — som hele verden nu i maa
neder har imøteset med spænding, men som tidligere slegter ikke vovet at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
