Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - II. Nansens Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i6 NANSEN I DEN EJ? O SNE VERDEN
Ikke saa i Fridtjof Nansens barndomstid —for en snes
aar siden. Han var blandt de enkelte, de første, de
udkaarne. Det Robinson Crusoe-liv, som andre stakkars
gutter maa nøie sig med at leve i fantasien, blev ham
beskaaret i fuld virkelighed. Og om sin første færd til
dette forjættede lands grænse har han selv fortalt.
»Paa min første opdagelsesreise var jeg ikke videre
modig, endda den ikke gik længere end til Sørkedalen.
Jeg kunde vel dengang være en 10 — n aar, og oppe
i Sørkedalen bodele der nogle gutter, som var kamerater
med mig, og som havde bedt mine brødre og mig op til
sig. En eftermiddag i juni, som vi sad ude paa trappen,
kom det med en gang over os, at vi endelig burde
efterkomme denne indbydelse. Vi havde en fornemmelse af,
at vi skulde spørge far og mor om lov, og en ligesaa
sikker fornemmelse af, at vi ikke vilde faa lov, hvis vi
spurgte. Far og mor sov middag ; vække dem turde vi
ikke; og skulde vi vente, til de vaagned, blev det for sent
at gaa. Saa lusked vi afsted ulovendes. Et stykke
fremover var vi kjendt. Engelands beliggenhed vidste vi,
og Bogstad naadde vi noksaa sikkert. Siden gik det
mindre støt; men vi spurgte og spurgte os frem; først til
kirken i Sørkedalen og siden til gaarden, hvor gutterne
bodde. Da vi naadde did, var klokken 7 om kvelden.
Nu skulde vi da lege med kameraterne vore og gaa paa
laaven og siden fiske lidt. Men det var ingen rigtig
moro; vi havde en forfærdelig ond samvittighed og havde
ikke ro paa os saa meget som en halv time engang. Da
maatte vi nedover igjen, og hjertet sad langt nede paa os
allesammen, saa det blev endnu tungere at gaa.
Saar-benet blev de mindste snart, og det var et sørgeligt optog,
som langsomt slæbte si^ ned mod Frøens Q-aard kl. 11 om
00 o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
