Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - IX. Ankomst til Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 6 2 NANSEN I DEN FROSNE VERDEN
hvid dug, at bruge gaffel og kniv paa hvide stentøis
tallerkener var helt underligt. Om det smagte ? — Det tør jeg
ikke sige bestemt. Det var unegtelig godt at spise derude
ved baalet ogsaa, at flænge maagerne istykker med fingre
og tænder, uden gaffel, uden tallerken, uden ceremonier.
Mens vi spiste, kom Godthaabs prest, Balle, og lidt
senere doktoren Binzer. Det var allerede rygtedes til
kolonien, at vi var komne, og de havde da straks ilet herud
for at byde os et hjerteligt velkommen.
Der blev nu en spørgen og fortællen om reisen, som
fulgtes med den mest levende interesse. Saa brød vi op
og sagde vore elskværdige vertsfolk farvel.
Stor var vor forundring, da vi atter kom ud i det frie
og fandt, at det regnede. Vi var da altsaa som lykkens
yndlinge komne til folk i rette tid ; regn vilde ikke været
hyggeligt i vort lille traug. Efterat man havde lovet os,
at vore sager skulde bli bragte sikkert frem, drog vi afsted
i silregnet over haugene mod Godthaab.
Endelig kom vi frem paa en fjeldknaus, og hele kolonien
laa ned for os. Der var ikke saa mange husene, en 4
eller 5 smaa europæiske, en del grønlænderhuse og saa
en kirke høit oppe. Det laa altsammen i en dalsænkning
ved en liden bugt. Det danske splitflag vaiede fra den
høie stang oppe paa flagstangsbakken nede ved bryggen ;
det mylrede af mennesker rundt omkring, man var nok
kommet paa benene for at se paa de gaadefulde
indlands-mennesker, som var komne i en halv baad.
Saa bar det nedover. Neppe var vi komne i nærhed
af husene, før et kanonskud tordnede ud over sjøen —
saa et til — saa et — en dundrende salut. Under
kanontorden tog vi afsked med civilisationen, under kanontorden
drog vi atter ind i den civiliserede verden; thi dertil maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
