Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen i den frosne Verden - XII. Mændene paa »Fram«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPITEL XII
mændene paa »fram«
Vinden havde været stik i stævn hele dagen, skriver
O 7
W. C. Brøgger, lige siden vi satte ud fra Landegode.
For fulde seil havde vi først krydset tvers over Vestfjorden
over mod Moskenesøen og saa vendt og styrte nu ret op
mod løbet sydost for Skraaven.
Den jevne, friske bris havde renset himmelen og pisket
havet op til skumtoppede bølger, som skvulped ensformig
om Frams brede baug, idet den kluntet og tung som en
gammel hollandsk kof og stø som et lys kløved sjøerne.
Oppe paa kommandobrettet gik lodsen, Haagensen, i
bred tryghed op og ned, af og til paa sit godslige
Nord-lanclsmaal raabende en ordre om styringen til rormanden ;
farvandet var forøvrigt her saa rent, at det ikke just var
synderligt at gjøre for en lods, store aabne leden foran og
jevne vinden time efter time.
For enden af brettet havde Nansen indrettet sig et
friluftsatelier, et staffeli og et par kasser pastelfarver, det
var det hele,—og her sad han hele aftenen og til langt
udover natten i sin graagule silkeregnfrak, ganske
blaa-frossen i vinden, som forresten sagtned mere og mere af,
og malte og klinte udover med fingertoppene paa
sandpapiret, saa ivrig og utrættelig, at han sled skindet af;
blodet piblecl frem af clet bare kjød og satte upaaregnet en
bred, rød stribe midt gjennem himmelen paa hans
landskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
