Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXIII. Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGT 379
forsynet med en skarp ocl, der i tidligere tider var af
sten, men i de senere aar udelukkende forarbeides af jern.
Gamle tøndebaand benyttes som materiale hertil i stor
udstrækning; kun maa disse ikke være altfor tynde. Til
landsens træskaft maa de indfødte ofte i mangel af et
større stykke træ benytte to eller tiere mindre stykker,
der da bliver fast sammensurrede meel skindremme.
Ude paa det tynde, bølgende isdække derude i
havbrynet er det altsaa, at jagten begynder. Snart hist, snart
her synger og brager det i isen omkring en, speildækket
splintres, saa smaastykker sky ves raslende udover den
glatte flade, og op igjennem det saaledes dannede hul
løfter den skjæggede hvalros rolig og majestætisk sit
grinende aasyn. Man hører dens dybe aandedræt, der
lyder som en langsom snorken i formiddagens stille
tusmørke. Lyden gjentager sig nogle gange ligesom
sukkende, man skimter den udaandede sky af vanddamp,
der i den overordentlig låve temperatur synes en ligesaa
skinnende hvid som skyerne fra et lokomotivs ventiler.
Efter et øiebliks forlob trækker dyret sig atter langsomt
og roligt tilbage ned i dybet. De kolde bølger lukker sig
over dets mørke skalle, medens man endnu hører de
sælsomme pustende lyd fra andre kanter.
Det er, naar hvalrossen saaledes er ifærd med at bryde
sig op igjennem isen for at drage aande, at eskimoen som
en pil iler hen til stedet og angriber det opdukkende
dyr. Endnu oftere bruger han at vente ved et allerede
tidligere formet hul, hvor som regel dyret senere jevnlig
indfinder sig. Ofte paatræfies ogsaa hvalrosse, der trods
vinterkulden har krøbet op paa selve isens overflade, der
hvor denne er stærk nok til at bære dem, f. eks., hvor
den ved ispresninger har faaet flere lag af sin tykkelse
skjøvet ovenpaa hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
