Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pearys Reise over Nord-Grønland - XXVI. Intelligents og kunstnerisk Begavelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
O VER NORD-GRØNLAND
Jeg var tilfældigvis tilstede engang, som Kolotengva og
Kudla kom hjem fra en rensdyrjagt i juli maaned 1894.
Da jeg saa skulde give mig i snak med dem, fik jeg se,
at Kolotengvas ansigt, hænder og øverste parti af den
bekjendte kjødfulde del bogstavelig talt var dækket af
myggestik, saaledes at han nærmest saa ud, som han var
koparret, mens Kudla derimod var gaaet fuldstændig fri.
Da Kudla saa, at jeg skulde til at gjøre en bemærkning
herom, kom han mig i forkjøbet og forklarede med en
paataget overlegen og alvorlig mine, at myggene desværre
havde plaget »lille« Kolotengva svært, mens de sov om
nætterne. Men ham, tilføiede han, med en endnu mere
overlegen mine, idet han samtidig pegede paa sig selv,
ham turde myggene aldrig røre. »Og hvorfor ikke?«
fortsatte straks Kolotengva, »jo fordi selv myggene
forsmaar det elendige stof, der flyder i dine aarer !« Som
man ser, er der baade satirisk
humør og svar paa rede
haand hos disse karle.
En om muligt endnu mere
udpræget hurragut end de to
nævnte var den sprællende
livlige Kaschu. Han kunde
vel være en smule over de
tredive. Hans ansigt var
bredt og rundt og saa ud, som
det var skaaret i træ i stort
hastværk af en tømmermand.
Naar han var rigtig glad, lo
han, saa mundvigerne trak sig opover mod baghovedet, og
lukkede dertil begge øine, i livsfare derimod altid kun det
ene.
ESKIMO GUT FRA SMITHS SUND
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>