Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
fortæller tvert imod, at i fortrolig Vennekres var
Fr. Sneedorff munter, forstod den Kunst at holde
Samtalen varm, og naar han havde paataget sig
at forsvare en Sag, vidste han at understøtte sin
Mening med Grunde, der vidnede om hans Skarp-
sindighed. Dog var han saa langt fra at være
paastaaende, at kan villig tilstod sin Modstander
at have Ret, naar dennes Mening virkelig var
grundet. Lidenskab blandede sig aldrig i hans
Disputer. Det var ham kun om at gøre at søge
og finde Sandhed. Troede han, at have fundet
den, frafaldt han gerne sin Paastand for at antage
en bedre Overbevisning.?”
Af egen Erfaring slutter Andreas Birch, at der
var faa, som bedre end Fr. Sneedorff forstod at
gøre de Timer, som var helligede til venskabelig
Omgang, nyttige og lærerige for begge. De to
havde nemlig for Skik flere Aar daglig at samles
en eller flere Timer. For største Delen anvendtes
disse til Læsning af nogle af de berømteste gamle
og nyere Skribenter. Ofte afbrød de Læsningen
for at gøre Bemærkninger over det læste. Hvor
den ene fandt Dunkelheder, søgte den anden at
tjene ham med sin Kundskab. Et Yndlingsskrift,
som de i Fællesskab læste og kommenterede, idet
de søgte at skille det ægte fra det falske deri,
var Greven af Chesterfields ,,Breve til sin Søn”,
fra Hundredaarets Midte. Ved den Lejlighed lovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
