Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fænrik Staal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han bandt sin Not, sin Smøg han tog
og lod os Andre støie.
O Herre Gud! mod slig en Pjalt,
hvor Meget man sig troede alt!
Det var min store Lyst at se
Figuren, lidet studset,
hans stive Maade sig at te,
hans Frakke, sjælden pudset,
hans Ørnenæse ligesaa
med Briller uden Stænger paa.
Jeg gik til Gamlen ofte ned
for munter Spas at drive.
Det var min Fryd, naar han blev vred,
kom til sit Net at rive,
naar jeg hans Naal fik fat og bandt
i Noten Masker falskt iblandt.
Han sprang da ofte op bardus
og jog mig bort i Vreden;
et venligt Ord, en Dot Kardus,
og sluttet var saa Freden.
Jeg kom igjen, som før jeg kom,
og gjorde samme Løier om.
At han var gaa’t mer let en Vei,
da han var ung i Verden,
og vandret flere Skridt, end jeg,
og prøvet Mer paa Færden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
