Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døbeln ved Jutas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
,
Ved Siden af ham stud hans Stridshest bnnden ;
han ene stod i gruvpfyldte Runden
blandt Lig og Splinter paa en blodstcenkt Jord;
langt i det Fjerne Seirraab lsd fra Vrimlen;
den blege Mand saa roligt op mod Himlen,
og fra hans Lceber lode disse Ord:
>,En Pligt er opfyldt, Seirens Vei jeg tråder;
et Hverv tilbage staar; det er og mit.
Fritcenker kaldes jeg: det cr min Hceder;
fribaaren er jeg, og jeg tanker frit;
dog ved jeg, hvorhen Tanken end har stundei,
har yderst Dig den segt og Dig blot sundet,
Du, i hvis Villie Livets Baner gaa,
Det er til Dig, jeg skner mod det Hsie;
her, hvor blot Dsden ser med stnkket Die,
kan uden Vidner jeg Dig takke saa.
Du har mig gjengiv’t Fcrdreland og Venner,
da dybt vort Haab i Msrke var ncdscenkt;
Du skuer Alt! min Fslelse Du kjcnder;
se, om jeg skatter ei, hvad Du har skjenkt!
Lad Slaven for sin Gud i Stevet ligge!
jeg kan ei krybe, har ei loert at tigge;
jeg ssger Gunst ei og begjer ei Lon.
Jeg vil blot freidigt for dit Nasyn stande
med ildvarmt Hjarte og med hoevet Pande;
det er min mandige, min frie Ben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
