Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meddele sine egne, selvoplevede, erfaringer. Saa faldt
det ham ind at dedicere bogen til en mand der kunde
hjælpe ham: han siger selv, at saaledes som han nu har
det, kan det ikke gaa længer, hans armod bliver
uanstændig. Han tænkte da først paa Giuliano de’Medici,
hertug af Nemours (en søn af Lorenzo il Magnifico),
som var Kirkens general, men ombestemte sig for Lorenzo
de’Medici, hertug af Urbino. — Bogen selv viser os,
at han har grebet anledningen til ogsaa at slaa til lyd
for den store tanke: Italiens enhed.
Skriftet er altsaa samtidig en videnskabelig studie
og har to praktiske formaal. Men heri er der for
Machiavelli intet underligt, som nedenfor skal vises.
Det praktiske formaal, som dedikationen skulde tjene,
viser sig imidlertid forsaavidt at have haft den afgjørende
indflydelse, som interessen af den grund endnu mere end
det ellers vilde være blevet tilfældet, har samlet sig om
erobringsfyrsten. Derimod har ikke egennytten her bragt
Machiavelli til at skrive mod sin overbevisning, eller
endog til at begaa forræderi, som mange har kaldt det.
At „Fyrstens“ teorier ikke stred mod de gjængse,
ser man allerede deraf, at ingen tog anstød af den.
Den blev ikke udgiven i forfatterens levetid, men var
kjendt, og blev plagieret af en Nifo i Roma; men
senere kom der en udgave, udgiven med paveligt
privilegium. Det var først en tid efter, at man tog afstand
fra bogen: i 1559 kom ikke blot „Fyrsten“, men alle
Machiavellis skrifter, paa pavens „Index“ over forbudne
bøger.
Tidens løsen, den idé som paavirker den dybest, er:
Aandernes emancipation fra teologien og skolastiken.
Kirken havde villet gjøre al tænkning teologisk og skolastisk;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
