Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
falsknerier, al den mened, gift, og dolk, som anvendtes af
det virvar af fyrster og republiker der kjæmpede alles
kamp mod alle, uden at — i Italien — al denne „kraft“
magtede sit rette maal, at samle nationen.
Machiavellis egen aand stemmer, i sin
sammensætning, med tiden, ligesaa vist som han er en fuldblods
type paa de blivende grundtræk i italiensk
nationalkarakter. Men faa, om nogen, har tænkt tidens og
nationens tanker saa stort, og givet dem en saa klar, ja
elegant form.
Det ypperste træk ved ham er hans sans for de
store linjer i historien, og for de store ideer idethele.
Hvad der fremfor noget er ham om at gjøre, er at søge,
og vise, den røde traad, de faktorer i kulturen og i
institutionerne, som giver livet dets form. I sine
historiske skrifter kan han være unøiagtig nok i detaljer, men
han har et genialt blik. Ogsaa ellers evner han at se
kjernen ved tingen. Intet karakteriserer ham bedre som
tænker end den ytring i lystspillet „Mandragola“: Jeg
tror, at det er det bedste, som er til de flestes vel, og
som gjør de fleste lykkelige“. Den der har sagt dette,
er en stor aand, og en moderne aand. — Han
forfalder aldrig til at nyde mord og vold i sig selv; det
er ikke Cesares grusomhed han beundrer, men hans
overlegne forstand paa de midler der kunde føre til maalet,
og den rigsidé som han troede Cesare forfulgte.
Men det er ikke blot tænkerens interesse han har
for ideerne. Han er en entusiast. Ikke et øieblik
spørger han sig selv, om ideen lader sig gjennemføre;
aldrig slaar han af paa dens krav. Han beklager kun,
at den menneskelige natur sjelden eller aldrig er sterk
nok til de høieste fordringer til viljen. Den „store“ mands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
