Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hvorfor Darius’ rige, som var erobret af Alexander, ikke efter Alexanders død gjorde oprør mod hans efterfølgere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
ham at styre riget. Eller der er en fyrste og
endel baroner, som har sin æts ælde, og ikke
herrens naade, at takke for sin rang. Disse baroner
har sine egne stater og undersaatter, som erkjender
dem som sine herrer og har en naturlig hengiven-
hed for dem. I de stater som styres af en
fyrste og af trælle, har fyrsten større autoritet,
thi i hele hans land er der ingen som erkjender
nogen anden overherre end ham, og viser de
lydighed mod nogen anden, er det som mod en
tjener og embedsmand, for hvem de ingen hen-
givenhed nærer.
I vor tid har vi eksempler paa disse to regje-
ringsformer i Tyrkiet og Frankrige. Hele det
tyrkiske monarki styres af én herre, de andre er
hans trælle, og han deler sit rige i sandjaker,
hvorhen han udsender forskjellige administratorer,
hvem han ombytter og forandrer efter godtykke.
Men kongen af Frankrige er omgiven af en mængde
gammel herreadel, der erkjendes som hörrer af
sine undersaatter og elskes af dem; de har sine
forrettigheder, som kongen ikke kan fratage dem
uden fare for sig selv.
Ser man paa disse stater, vil man finde, at
det er meget vanskeligt at erobre Tyrkens stat;
men har man taget den, er det meget let at be-
vare sin erobring. Aarsagen til at det er vanskeligt
at bemægtige sig Tyrkens rige er, at erobreren
ikke kan indkaldes af dette riges stormænd eller
haabe at kunne lette sit foretagende ved hjælp af
oprør blandt dem der staar tronen nær, hvilket
kommer af de nævnte aarsager. Thi da de alle
er slaver og skylder sultanen alt, kan de vanske-
ligere bestikkes, og selv om de blev bestukne,
kan man ikke haabe paa stor nytte af dem, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
