Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved egne vaaben og personlig dygtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
at iverksætte, end indførelsen af en ny tingenes
orden. Thi en mand har da mod sig alle dem
der har fordel af det gamle system; og han har
kun lunkne forsvarere i dem som vilde have fordel
af det nye. Denne lunkenhed kommer dels af
frygt for modstanderne, der har lovene paa sin
side, dels af menneskenes vantroenhed, thi de tror
i virkeligheden ikke paa det nye førend de har
sikker erfaring derom. Deraf kommer det, at
hver gang de der er fiender .:af det nyes mand,
har anledning til at angribe ham, gjør de det med
partifanatisme, medens de andre kun forsvarer ham
lunkent, saa at han og de udsætter sig for fare.
Det er derfor nødvendigt, hvis man rigtig
vil drøfte dette spørgsmaal, at undersøge om disse
reformatorer staar paa egne ben, eller om de er
afhængige af andre, det vil sige, om de for at
gjennemføre sit verk maa bede, eller kan tvinge.
I første tilfælde gaar det dem altid galt, og de
udretter. intet; men naar de ikke er afhængige af
andre end sig selv, og kan tvinge sine medmen-
nesker, da løber de sjelden nogen fare. Deraf
kom det, at alle de profeter der havde en hær til
sin raadighed, seirede, medens de andre bukkede
under. Thi foruden det der før er sagt, er folket
vægelsindet, det er let at overbevise det om en
ting, men det er vanskeligt at holde det fast
i denne overbevisning. Derfor maa man være
saaledes stillet, at man, naar folket ikke tror
længer, kan tvinge det til at tro. Moses, Kyros,
Theseus og Romulus vilde ikke længe- have kunnet
sikre sig at deres institutioner blev overholdte,
hvis de ikke havde haft vaaben at støtte sig til.
I vor tid bukkede munken Girolamo Savonarola
under i sit forsøg, da mængden begyndte at tabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
