- Project Runeberg -  Fyrsten /
27

(1898) [MARC] Author: Niccolò Machiavelli Translator: Fredrik Weisse - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved fremmede vaaben og ved lykkens hjælp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27

hjælp af handlekraft kunne lægge den siden, om
det end da er ubekvemt for bygmesteren og farligt
for bygningen. Hvis man betragter hertugens
fremgang skridt for skridt, vil man se, at han
havde lagt en stor grundvold for sin fremtidige
magt, hvilken grundvold jeg ikke anser det for
overflødigt at omtale nærmere, da jeg ikke ved,
hvilke bedre forskrifter jeg kunde give en ny
fyrste, end det eksempel hans handlinger afgiver.
Naar hans forholdsregler ikke hjalp ham, var det
ikke hans skyld, thi det kom af den ualmindelige
og grænseløse træskhed hvormed lykken behand-
lede ham.

Alexander VI havde, da han vilde gjøre sin
søn hertugen stor og mægtig, mange vanskeligheder,
baade i øieblikket og senere. For det første saa
han ingen udvei til at gjøre ham til herre over
nogen anden stat end en kirkestat; og naar han
skred til at tage Kirkens, vidste han, at hertugen
af Milano og Venezianerne ikke vilde give sit
minde dertil, fordi Faenza og Rimini allerede stod
under Venezianernes beskyttelse. Han saa desuden,
at de italienske vaaben, og især de som han havde
kunnet benytte sig af, var i deres hænder, som
maatte frygte pavens magt, og som han derfor ikke
kunde lide paa, idet de alle tilhørte Orsinierne og
Colonnaerne og deres tilhængere. Det var altsaa
nødvendigt at omstyrte denne politiske orden og
bringe forvirring i de italienske stater, for at han
trygt kunde bemægtige sig en del af dem, hvilket
faldt ham let. Thi Venezianerne havde netop
af andre grunde bestræbt sig for atter at faa
Franskmændene ind i Italien. Dette ikke alene
modsatte han sig ikke, men han gjorde det endog
lettere ved ophævelsen af kong Louis’ gamle egte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:35:42 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrsten/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free