Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Om borger-monarkiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
bygger paa folket, en som kan byde og har
mands mod og hjerte og ikke bliver forsagt 1 faren,
ikke forsømmer andre forholdsregler og holder
mod i det bele samfund ved sit eget mod og sine
anstalter, vil han aldrig se sig skuffet af folket,
men finde at han har valgt en god grundvold.
Disse troner pleier at staa i fare naar de er
i begreb med at gaa over fra det borgelige styre
til det absolute. Disse fyrster styrer nemlig enten
selv eller gjennem embedsmænd. I det sidste til-
fælde er deres stilling svagere og farligere, thi de
er fuldstændig afhængige af de borgeres hengivenhed,
som forestaar embederne, og disse kan, især 1
uheldige tider, med stor lethed berøve dem kronen,
enten ved at vende sig mod dem eller ved at
negte dem lydighed. Det er for sent for en fyrste
at overtage den absolute myndighed i farens stund,
fordi borgerne og undersaatterne, der er vante til
at modtage sine befalinger af embedsmændene, ikke,
naar alt staar for fald, er tilbøielige til at adlyde
fyrstens, og i usikre tider vil han altid have
mangel paa folk han kan stole paa. Thi en
saadan fyrste kan ikke bygge paa sin erfaring fra
rolige tider, naar borgerne trænger tronen, thi da
er alle ivrige, alle lover, og alle vil dø for ham,
naar døden er langt borte; men i ulykken, naar
tronen trænger borgerne, da er der ikke mange
igjen. Saa meget desto farligere er et saadant
lod han en af sine kreaturer anklage Giovanni di Cam-
bio for høiforræderi; klagen kunde ikke opretholdes, og
klageren skulde straffes for falsk angiveri. Scali brød
da ind hos den embedsmand der havde angiveren i for-
varing, og befriede ham; men det høieste magistratskolle-
gium lod Scali henrette i januar 1382. Forat ikke fol-
ket skulde hindre eksekutionen, havde adelen og popolo
grasso samlet sig i vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
