Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hvorledes alle monarkiers kraft skal maales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
øiner vanskeligheder, og man ser ingen udsigt til
en let seier ved at angribe en der har en vel
befæstet stad, og som ikke hades af folket.
Tysklands stæder besidder den største frihed,
har lidet opland, lyder keiseren naar de selv vil,
og frygter hverken ham eller nogen mægtig nabo.
De er nemlig saa vel befæstede, at enhver anser
deres erobring for drøi og vanskelig; de har alle
grave og forsvarlige mure, de har rigeligt skyts
og har altid oplag i de offentlige magasiner af
drikke, mad og brændsel for et aar. Desuden
har de, for at kunne underholde almuen uden tab
for det offentlige, altid offentligt oplag af raastoffer
for et aar for at kunne give den arbeide i de
haandværk, som er hine stæders styrke og liv, og
af hvilke almuen nærer sig. De holder ogsaa
krigerske øvelser i ære og har mange indretninger
for at vedligeholde dem."
En fyrste altsaa, der har en sterk stad og
ikke gjør sig forhadt, kan ikke angribes; og selv
om nogen angreb ham, vilde angriberen komme
derfra med skam, thi alt forandrer sig saa hurtig
her i verden, at det er næsten umuligt, at nogen
skulde kunne ligge ledig med sin hær et aar og
beleire ham. Vil nogen indvende, at hvis folket
har sin eiendom udenfor og ser den gaa op i
luer, vil det ikke bevare taalmodigheden, og den
lange beleiring og egenkjærligheden vil bringe det
til at glemme fyrsten, svarer jeg, at en kraftig og
djærv fyrste altid vil overvinde alle disse vanske-
ligheder, idet han snart giver sine undersaatter
1 Af egen erfaring kjendte Machiavelli kun Schweiz
og Tyrol, det øvrige Tyskland blot paa anden haand.
Han har her overført bjergfolkenes sæder paa hele
riget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
