Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hvorledes alle monarkiers kraft skal maales - XI. Om de geistlige monarkier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
haab om at ulykken ikke skal vare længe, snart
indgiver dem frygt for fiendens grusomhed, snart
behændig sikrer sig dem der synes ham altfor
hidsige. Desuden maa fienden sandsynligvis herje
og brænde landet straks ved sin ankomst, paa en
tid da sindene endnu er hede og folk ivrige i
forsvaret; derfor bør fyrsten saa meget mindre
være betænkelig, da skaden, naar sindene om en
stund kjølner, allerede er gjort, ulykkerne er lidte,
og der ikke mere er noget raad mod dem. Bor-
gerne slutter sig da saa meget mere til sin fyrste,
idet de mener at han har forpligtelser mod dem,
da deres huse er brændte og deres eiendomme
ødelagte til hans forsvar. Det er ogsaa menne-
skenes natur ligesaameget at føle sig forpligtede
ved de velgjerninger de øver mod andre, som ved
dem de selv modtager. Hvis man derfor tager
alt ret i betragtning, bliver det ikke vanskeligt
for en klog fyrste baade straks og senere at holde
sine borgere standhaftige under en beleiring, naar
han ikke mangler levnetsmidler og forsvarsmidler.
Kapitel XI.
Om de geistlige monarkier.
Det staar nu kun tilbage for os at drøfte de
geistlige monarkier. Ved disse kommer vanske-
lighederne før erhvervelsen; thi de erhverves enten
ved dygtighed eller ved lykke, og bevares uden nogen
af delene. De opretholdes nemlig af religionens
urgamle indretninger, der har været saa kraftige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
