Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Om de geistlige monarkier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
og som ifølge sin natur har opretholdt saadanne
troner, hvorledes saa fyrsterne har optraadt og
levet. De er de eneste som har stater og ikke
forsvarer dem, har wundersaatter og ikke regjerer
dem; og staterne fratages dem ikke fordi de ikke
forsvares, og wundersaatterne bryder sig ikke om
at de ikke regjeres, og hverken tænker paa eller
kan løsrive sig. Altsaa er kun disse sikre og
lykkelige fyrster. Men da disse ledes af en
høiere aarsag, som menneskeaanden ikke naar,
vil jeg ikke tale om dem; thi da de ophøies og
opretholdes af Gud, vilde det være anmassende og
forvovent af et menneske at drøfte dem.*
Alligevel kunde man spørge mig, hvoraf det
kommer, at Kirken er kommen til saa stor verdslig
magt, da jo før Alexanders tid de italienske
magter, og det ikke blot de der kaldtes magter,
men hver eneste baron og herre, omend aldrig
saa liden, i verdslige sager ænsede Kirken lidet;
medens nu en konge af Frankrige skjælver for
den, og den har kunnet drive ham ud af Italien
og tilintetgjøre Venezianerne. Naar jeg skal svare
herpaa, synes det mig ikke overflødigt at minde
om disse tiders historie, skjønt den er vel kjendt.
Før kong Charles af Frankrige rykkede ind 1
Italien, havde dette land staaet under paven,
Venezianerne, kongen af Napoli, hertugen af Milano
og Florentinerne. Disse magter havde væsentlig
to ting at sørge for: først at ingen fremmed ryk-
kede ind i Italien med væbnet magt; dernæst at
ingen af dem selv tog mere land. De som man
var mest bekymret for, var paven og Venezianerne.
For at holde Venezianerne i skranken var alle de
1 Ironisk, som det der ovenfor blev sagt om Moses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
