Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hvor mange slags hære der er, og om leiesoldater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
synder *, sagde sandt; men det var ikke de synder
han mente, men de jeg har nævnt. Og da det
var fyrsternes synder, var det ogsaa fyrsterne der
led straffen for dem.
Jeg vil vise nøiere det uheldige ved disse
hære. lLeieanførerne er enten fremragende mænd,
eller ikke. Hvis de er fremragende, kan du
ikke stole paa dem, fordi de altid vil stræbe efter
egen storhed, enten ved at ødelægge dig, der er
deres herre, eller ved at ødelægge andre, som du
ikke ønsker at skade. Men hvis anføreren ikke
er dygtig, volder gjerne det dit fald. Hvis man
indvender, at enhver der har tropperne i sin
haand, vil gjøre det samme, leiet eller ikke, vil
jeg svare, at tropper kan anvendes enten af en
fyrste eller af en republik. Fyrsten skal gaa i
krigen personlig og selv overtage førerens stilling;
republiken maa overdrage den til sine borgere, og
naar den sender en der ikke viser sig duelig,
bør den bytte; naar han er duelig, ved lovenes
hjælp holde ham i tømme, saa han ikke gaar
over stregen.
Man ser af erfaring, at kun væbnede fyrster
og republiker har stor fremgang, medens leiede
vaaben aldrig gjør andet end ugagn. En republik
der har egne vaaben, kommer vanskeligere under en
borgers herredømme, end en der har fremmede
vaaben. Roma og Sparta var i mange aar væbnede
og fri. Schweizerne har udmerkede hære og er
fuldstændig fri.
Til de gamle leiehære hørte for eksempel
1 Den der sagde, at grunden var vore synder" —
her sigtes først og fremst til Girolamo Savonarola (se
side 26).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
