Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Hvad der skaffer menneskene, og især fyrsterne, ros eller dadel - XVI. Om gavmildhed og gerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fn GU RT ie
i» hå
68
Enhver vil visselig erkjende, at det vilde
være en høist prisværdig ting, om en fyrste af
alle de nævnte egenskaber besad dem der ansees
for gode; men da det er umuligt at besidde dem
og fuldtud praktisere dem, fordi de menneskelige
vilkaar ikke tillader det, maa han være klog nok
til at undgaa bagtalelse for de feil der vilde be-
røve ham kronen, og med hensyn til dem der
ikke berøver ham den, vogte sig for dem, hvis det
er muligt, men dersom han ikke formaar, kan han
med mindre bekymring give efter for sig selv
beri. Heller ikke maa han bryde sig om bagta-
lelse for de feil uden hvilke han vanskelig kan
holde sig paa tronen. Thi hvis man ser ret paa
tingen, vil man finde noget der synes dyd, og
som vil blive ham til fordærv, og noget igjen
der synes en feil, og fremmer hans sikkerhed
og vel. å
Kapitel XVI.
Om gavmildhed og gjerrighed.
Jeg begynder med de to første af de nævnte
egenskaber. Det vilde ganske vist være godt at
ansees for gavmild. ÅAlligevel, hvis gavmildhed
øves saaledes, at man ikke faar ord derfor, er
den skadelig; thi hvis den øves saaledes som
dyden kræver, og som den bør øves, bliver den
ikke bekjendt, og man er vis paa at lastes for
det modsatte. Derfor er det, naar man vil sikre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
