Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Hvorledes man skal undgaa smigrere - XXIV. Hvorfor Italiens fyrster har tabt sine stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nettene EE
105
feil. Thi det er en almindelig regel, som aldrig
slaar feil, at en fyrste der ikke selv er vis, ikke
han raades vel, hvis han da ikke overlader sig til
en enkelt mand, der leder ham fuldkommen og er
en overordentlig forstandig mand. I saa fald kan
han ledes vel, men det vilde ikke vare længe, thi
denne leder vilde i kort tid fratage ham kronen.
Men raadfører han sig med flere end én, vil en
fyrste der ikke er vis, aldrig faa samstemmige
raad og vil ikke selv forstaa at bringe dem i
harmoni. Enhver af raadgiverne vil tænke paa
sin egen interesse, og han vil ikke kunne holde
dem i tømme eller gjennemskue dem. Anderledes
kan de ikke blive, thi menneskene vil altid vise
sig slette, hvis ikke nødvendigheden gjør dem gode.
Derfor maa man gjøre den slutning, at gode raad,
hvem de saa kommer fra, maa have sin rod i
fyrstens klogskab, og ikke fyrstens klogskab i
gode raad.
Kapitel XXIV.
Hvorfor Italiens fyrster har tabt sine stater.
Klog iagttagelse af de nævnte regler lader
en ny fyrste synes gammel; den gjør ham straks
sikrere og fastere i sin stat end om hans æt havde
haft den fra gammel tid af. Thi en ny fyrstes
handlinger lægges meget mere merke til end en
arvefyrstes; og erkjender man at de er fortjenst-
fulde, vinder de menneskene langt mere og knytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
