Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Louis XII af Frankrige i Italien - Cesare Borgia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
1509, og de fleste af deres lydstæder paa fastlandet
faldt fra.
Ogsaa her havde, som Machiavelli siger, Louis taget
for letvindt parti, blot sluttet sig til de mægtigste, og
han fik ingen løn derfor. Julius II havde været sjælen
i Cambray-ligaen; nu fandt han, at Venezia var til-
strækkelig ydmyget, og Frankrige for mægtigt. Enten
det nu var italiensk patriotisme, eller den vanlige pave-
politik, i følelsen af pavemagtens militære svaghed
vekselvis at søge det ene eller det andet parti svækket
— i 1510 sluttede han med Venezia, Spanjen, England,
og keiseren ,den hellige liga" mod Frankrige. Fransk-
mændene vandt i 1512 en stor seier ved Ravenna, men
maatte forlade Italien, da 20000 Schweizere kom de for-
bundne til hjælp, — rømmede altsaa ogsaa, som Machiavelli
siger, for: anden gang Milano —, og beholdt kun etpar
fæstninger. Aaret efter døde Julius II, og Louis sluttede
fred, først med Venezia, saa med den øvrige liga, hvori-
blandt den nye pave, Leo X. I forening med Venezia
gjorde nu Louis et nyt angreb paa Milano, men hans
general blev fuldstændig slagen ved Novara %/; 1513; da
han vendte tilbage til Frankrige, overraskedes han ved
et indfald af 15000 Schweizere, og maatte love dem, at
Louis skulde opgive sine krav paa Milano og betale dem
en stor sum penge. Aaret efter forsøgte kongen, forat
kunne trodse Schweizerne, at alliere sig med Spanjen
ved et egteskab mellem sin datter og Fernandos datter-
søn Charles. Forsøget forpurredes af paven, og Louis
døde før han fandt en ny udvei (1. jan. 1515).
Cesare Borgia.
Paverne havde altid ønsket at være verdslige
suveræner, og de havde ogsaa i tidens løb erhvervet sig
en ,Kirkestat.* Men forskjellige forhold gjorde det
vanskeligt for dem at blive. verdslige suveræner andet
end af navn: de skulde jo først og fremst.være aandelige
suveræner, dertil dannede de, som valgte, intet dynasti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
