Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cesare Borgia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
og de regjerede sjelden længe nok til at kunne blive
uafhængige af partierne. — Havde en pave sønner, an-
sporedes hans ærgjerrighed naturlig endmere ved udsigten
til at danne et familiedynasti.
Den af tidens paver som naaede længst, var Ålexander
VI (hans oprindelige navn var Roderico de” Lenzuoli,
men hans onkel, Calixtus III, lod ham antage sit eget
slegtsnavn Borgia). Han havde, da han blev pave, fire
sønner, hvoraf han valgte den ene, Cesare, til at grunde
et dynasti Borgia. esare var da kardinalbiskop af
Valencia, men traadte ud af Kirken, idet han erklærede
sig for utilbøielig til den geistlige stilling.
Cesares nærmeste maal var Kirkestaten, senere blev
det vistnok hans tanke ogsaa at tage Toscana. Derimod
tror man ikke, at han, saaledes som hans dristighed og
held bragte mange i samtiden til at antage, til sidste
maal havde et kongerige Italien.
Det saa ud til at Cesare skulde naa sit maal. For-
holdene laa netop tilrette for en mand som han. Han
var en klar aand, som med lethed gjennemskuede tidens
mennesker og deres utallige intriger; selv var han en
mester i at behandle folk og kaste dem blaar i øinene,
hans væsen og hans person fortryllede baade Machiavelli
og koldere hoveder; han saa, hvad der maatte til, og han
hindredes ikke et øieblik af moralske skrupler fra at
bruge det radikaleste middel. Derimod var der liden
fasthed hos hans modstandere, og lidet sammenhold mellem
dem, og det kom ham til uvurderlig nytte, at den franske
konge, af hengivenhed for Kirken, lod sig saaledes benytte
af ham.
Før der gives en oversigt over Cesares erobringer
og den katastrofe der berøvede ham alt, hidsættes der
nogle oplysninger om forholdene i Kirkestaten.
Kirkegodset nærmest Roma var omtrent helt delt
mellem familierne Orsini og Colonna. Orsini havde
væsentlig landet vest for ’Tevere, det egentlige ,patri-
monium S$. Petri*; Colonna havde Sabinerlandet og Romas
campagne. Orsini var fra gammel tid Guelfernes chefer,
Colonna Ghibellinernes; navnenes betydning var nu tabt,
men partihadet lige blodigt. Den øvrige adel fulgte
hver sin af disse to familier. Savelli og Conti var
Ghibelliner, Vitelli Guelfer. Alle disse adelsmænd var
nu condottierer, og derfor langt sterkere end de italienske
regjeringer, som nu alle brugte leiede tropper. Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
