- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
87

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87
sine stivere og de smaa, grønmalte bænke. Alt
sammen ynkeligt, banalt menneskeværk, som for
gjæves søgte at smelte sammen med den øvrige
harmoni i landskabsdekorationen ,og isteclet dan
nede en plump, uhyggelig kontrast til villaerne
og ruinerne i baggrunden. Jeg kunde trods alle
anstrængelser ikke faa mine øine væk fra denne
rædselsfulde, snorlige linje, som jeg i tankerne uop
hørligt søgte at stryge ud, akkurat paa samme
maade, som man anstrænger sig for ikke at se den
sorte plet, som man har j_,aa den ene side af næsen
i lige linje med øiet. Men kaien med sine kom
mende og gaaende englændere blev urokkelig paa
sin plads, og jeg ledte, rent ufrivilligt, efter et
punkt, hvorfra jeg ikke kunde se den. Jeg øvede
mig saalænge, til jeg virkelig fandt det ønskede
punkt, og blev nu ved vinduet lige til middagen,
optat af at svælge i denne ufuldkomne, men saa
meget sødere glæde, som man fornemmer, nåar man
i ensomhed betragter naturens herlighed.
Klokken halvotte blev jeg kaldt ned til mid
dagen. I en stor og pragtfuldt indredet spisesal i
nederste etage var der dækket paa to lange borde,
der gav plads til omkring et hundrede spisegjæster.
I omtrent tre minuters tid var der en stilfærdig kom
men og gaaen, før alle gjæsterne havde samlet sig.
Det var saavidt, man hørte kjolernes raslen, den
dæmpede lyd af fodtrin og den sagte hvisken med de
yderst høflige og yderst elegante opvartere. Saa ind
tog damer og herrer, allesammen overmaade rigt og
overmaade propert paaklædte, hver sin plads ved bor
det og ventede paa, at serveringen skulde begynde.
Som sædvanligvis i Schweitz var det engelske element
i afgjort majoritet. Kjendemærket for disse table
d’hote’s er derfor en absolut korrekt holdning, som
grunder sig, ikke paa overmod, men paa den over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free