Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - VIII. Snemarker og isbræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDETS KREDSLØB. 79
ensomme og livløse isverden. Hvorfor omhylles
fjeldene af evig sne? Hvad nytte gjør sneen paa
lavlandet og oppe i høiderne?
191. De høiere luftlag er, som vi har set
(stykke 89), yderlig kolde. Ogsaa yderst mod nord
og yderst mod syd rundt de to modsatte punkter
af jorden, som kaldes polerne,’ er veirlaget saa
overordentlig koldt, at der opstaar triste is- og sne
vidder, hvor hav og land er frosne, og hvor sommer
varmen kun er istand til at smelte en del af den
sne, som har hobet sig sammen i resten af aaret..
Imellem disse to kolde polstrøg fmdes evig sne kun
paa fjeldene; overalt hvor disse nåar op til saa
høie luftlag, at varmegraden sædvanlig er under
frysepunktet, falder den fortættede vanddamp ned
fra luften, ikke som regn, me:i som sne. De høieste
tinder og fjeldrygge er derfor dækkede med evig
sne, og kun paa de lavere aasrygge af saadanne bjerg
lande er sommervarmen istand til ganske at smelte
sneen. Der er noget, man kalder Siiegrænsen
Nedenfor den regner man, at sneen smelter bort
om sommeren, mens den ovenfor samme aldrig smelter
fuldstændig fra det ene aar til det andet. Men
nogen skarp betegnet linje er snegrænsen ikke, og
dens høide er forskjellig i de forskjellige dele af
verden. Høiest er den i de varme egne, paa begge
sider af ækvator, hvor den nåar 5000 meter eller mer
over havet, hvorimod den i de kolde polarstrøg
nærmer sig havfladen. Det vil med andre ord sige,
at mens veirlaget i polarlandene er saa koldt, at
den evige sne der findes tæt ned til havet, er
landene om ækvator saa varme, at vi maa op i en
høide af 5 kilometer for at naa luftlag, der er kolde
nok, til at sneen kan ligge hele aaret.
192. De, som bor i lande, hvor varmegraden
om vinteren synker ned til frysepunktet, har anledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
