- Project Runeberg -  Fysisk geografi /
80

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Geography, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandets kredsløb paa landjorden - VIII. Snemarker og isbræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8o VANDETS KREDSLØB.
at se en snestorm. Hvor ganske anderledes er ikke
den end en regnveirsstorm! Først kommer der nogle
enkelte snefnug, der falder saa tyst, at kvis vi ikke
saa dem, kunde vi aldeles ikke merke til nogen
nedbør. Lidt efter lidt falder snefnuggene tættere
og større, og jorden begynder at hvidne; og i løbet
af nogle timer ligger hele landet omkring dækket
som under et hvidt lagen flere tommer, ja maaske
flere fod dybt. Men nåar undtages den nylende
vind, sker det bele tyst og uden lyd. Havde det
været et regnfald hvor ensformig vilde ikke
lyden af regndraabernes piskende slag og vandets
rislen og dryp ha mødt os fra alle kanter! Markerne
og veiene vilde fremdeles ha været synlige, thi i
stedet for at blive liggende, hvor den faldt, vilde
hver regndraabe enten ha sunket ned i jorden eller
flydt ud i den nærmeste bæk. Men hvert snefnug
ligger, hvor det falder, medmindre det af vinden
drives til et andet sted, hvor det endelig kan blive
liggende. Regnet forsvinder fra jorden, saa hurtig
det kan, sneen blir liggende saalænge den kan.
193. Det er klart, at den udpræget forskjel
lige maade, disse to former af væde fremtræder
paa, maa medføre en endnu større forskjel i deres
maade at virke paa. Vi har set regnets veie;
lad os nu se, hvad der blir af sneen.
194. I lande, der ingen evig sne fmdes, er
dette spørgsmaal let nok at besvare. Al den sne,
som falder om vinteren, blir liggende, saalænge
lutten ikke er varm nok til at smelte den. Vist
nok foregaar fordampning fra en sne- eller isover
flade ligesaavel som fra vand, saa at ogsaa sne
tilsidst vilde fordunste og gaa over i luffcen
som damp, seiv om den ikke først var smeltet til
vand. Men i de middelsvarme jordstrøg gaar dog
sneen væsentlig bort ved tøveil*, det vil sige, ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fysgeo/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free