Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
dens Natur, eller ved at forlanges til Tjenester, hvortil dens Midler ikke
er bestemt. Det er ikke nok, at Kirken er i Besiddelse af Guds
rene Ord og Sakrament, ei heller er det nok, at Kirtens offentlige Tem
pler og Bsrnestoler ikke revolutionært lukkes, men det er ved Naade«
midlernes uhindrede Forvaltning og Brug overensstemmende med Guds
Villie og Anordning, at Kirken kan udfolde den folkeopdragende Magt
og Virksomhed, fom er den ene Side af dens Kald, og som gjsr den til
en såa snstelig og nyttig Bundsforvandt for Staten. Man kan ikke
haabe Frugt af Troeet, dersom det maa favne den Pleie, som passer for
det. og man maa ikke vente, at Himlens Fugle stulle bygge Rede og
istemme fine Sange i dets Grene, naar de bliver kneblede.
En anden Sag er det, at Forbund med Staten faar en modifice
rende Indflydelfe paa Kirkens ydre Stilling. Den herved fremkomne
Statskirkeform har fin Historie, fom ikke maa overspringes, og hvorfra
den ikke voldelig maa lssrives. Den evangelist-lutherske Kirke har altid
erkjendt Guds styrende Haand i Historien, og den har altid ssgt at drage
Nytte af Historiens Lcerdomme. Ogfaa dette er en Eiendommelighed for
denne Kirke. Fra fin fsrste Begyndelse af er den kommen til at staa i
Forbund og Samarbeide med Staternes Regjeringer. Den kan ikle
glemme, at Gud derved klarligen aabnede den en Tilflugt og en Stjerm
i Nodens haarde Tider. Uden Tvivl ligger her den fornemste Forkla
ringsgrund til, at den lutherske Kirke altid har hceldet til Statskirkefor
men, endog ide tyste Fristceder. Dette er vel ikke faaledes at forståa,
at Kirken tog imod denne Form uden at prove den paa Guds Ords
Provesten; tvertimod mangler der fra selve Reformationstioen ikke paa
sterke fra Guds Ord hentede Advarsler, navnlig fra Luther, imod den
nærliggende skjebnesvangre Sammenblanding mellem Kirkemagt og Stats
magt, man se i Særdeleshed Luthers Udlæggelse af den 101ste
Salme. Men man havde, ester de modtagne Beviser Paa Guds reddende
Haand ved Fyrsterne, saa at sige ikke Hjertelag til at forlade det Spor,
hvori Kirken var kommet ind ved Fyrsternes, soerlig de sachsiste Fyrsters,
varme Deltagelse i Reformationens store Sag, og idet man git ud
fra den Grundsoetning, at Fyrsterne, i Egenstab af sit Lands Styrere,
var fat af Gud til at fore Svcerdet fom Vogtere over faavel den Iste
som over den 2den Tavle, faa tog de lutherske Kirkeretslcrrere Fyrsternes
Principal i Forsvar som en given Sag, og ssgte kun gjennem Opstilling
af forskjellige Systemer at klare og begrunde Kirkens Stilling som Stats
kirke. Det er vel ikke her fornsdent noermere at udvikle disfe i Tidens
Lob hinanden aflosende Systemer, Epistopalsystem, Konsistorialsystem,
Territnrinlsystem, Kollegialsystem —; men saa meget maa dog her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
