Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
bringes i Erindring, at ogsaa vor Landskirke, lige siden Reformationens
Indfsrelse, har, ligesom de svrige evangelist-lutherske Landskirter, vceret
styret i alt, hvad der vedkommer dens ydre Skikkelse og Stilling (jus
cirea 82012) af Kongen som 3nramuß Fra dette Toppunkt
forgrener de forskjellige Myndigheder sig, der er beskikkede og satte til at
udfore den kirkelige Administration. Vel er Kongens Stilling i vort
Land modificeret ved Lovgivningsmagtens Fordeling mellem Konge og
Storthing, og Bevilgningsmagtens Henlæggelse vcesentlig til det sidste;
men Grundlovs § 16 forbeholdt Kongen en vcesentlig Myn
dighed i Kirkens Styrelse, nemlig den ydre anordnede, forsaavidt der ttke
kroeves Lov. Kroever nu Kirkens Sikkerhed eller Velfcerd Forandringer i
Administrationen, eller mangler der en til Kirkens Eiendommeligheder,
Gaver, Midler eller Udvikling svarende Organisation, saa fordrer da det
statskirkelige Kontraktsforhold, at der herom trceffes Overenskomst med
Statsmagtens Overhoved og gjennem dette, om det fornodiges, med den
lovgivende Myndighed. Og Guds Ords Krav paa Lydighed imod øv
righeden peger famme Vei. Her behoves vel Fiygtlssheds og Krafts
Aand, men her behoves ogsaa Kjcerligheds og Sindigheds Aand (2 Tim.
1,7). Guds Ord forbyder de Kristne at trodse sin Ret frem, og Histo
rien fraraader det samme.
Hvilken Anvendelse har nu disse Grundsætninger paa Spsrgsmaa
let om vor Statskirkes Organisation? Er der nogen ledende Tanke oppe
i Nutiden, som kan give Haav om Opnaaeligheden af en Forfatning,
bedre svarende til Kirkens Eiendommeligheder end den, vi har for Tiden?
Her moder os nu Selvstyrets Tanke, der saa lydelig prokla
meres i vor Tid med Krav paa Indfsrelse i alle Statsstyrelsens Forgre
ninger enten gjennem direkte Vota eller indirekte gjennem Repræsentativ»
ner. Og det er netop denne Forfatningstanke, der er Forudsætningen
for den til Stiftsmodet stillede Opgave, naar der spsrges om en Orga
nisation af Kirken, og dens Organisation stilles „i Retning af Selv
styre". Om denne Forudscetnings almindelige Berettigelse er det her
ufornodent at tale. Det er et Faktum, at „Selvstyre" er blevet et Re
gjeringsprincip, fom gjor sig gjceldende ved enhver Leilighed. Hvad denne
Forsamling vil have at overveie, det er 1) for det Fsrste, om vor
Statskirke kan modtage en Organifation i Retning
af Selvftyre uden Brud paa finßekjendelse som
evangelisk-luthersk, og 2) for det Andet, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
