Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
troen Magt over dem, da gik Kirkesamfundet tilgrunde. Men kunde der
vcere Tvtvl om, at dersom Vantroen fik vor Kirkes Styrelse i fuld Ud
strækning i sine Hcrnder, da vilde Vantroen ogsaa blive herskende blandt
vore Prester? Man vilde faa et Preftestab af vantro Theologer. Var
dette en ligegyldig Sag? Taleren havde vceret med paa at arbeide paa
den Sag, hvorom her handledes, i 30 Aar, og han havde intet Oieblik
angret sit Arbeide der, men han havde mere end en Gang betlaget, at
Interessen for denne Sag havde vcrret saa liden baade blandt Prester og
L«gf"lk. Det var muligt, at den rette Tid til her at faa udrettet noget
var forbi, Taleren vidste det ikke, men netop fordi han ikke vidste
dette, vidste han, det gjaldt at arbeide, medens det er Dag, og forsvrigt
at lcrgge Sagens Udfald i Herrens Haand.
Til Professor Johnsons Udtalelser overfor Brynild Elversds Be
tragtning og de deri fremholdte Synspunkter, sluttede sig i den nær
mest fslgende Del af Diskussionen forskjellige Talere, Fattigforstan
der Aslaksen og Farver Eriksen, der begge udtalte, at det
kristelige Lcrgfolk efter deres Kjendstab dertil ingenlunde delte Elversds
Anskuelse om, at der ingen Trang var til nogen virkelig Organisation, frem
deles i samme Aand Provst Arnesen fra Kongsberg, Kirkesanger
Poulsen og Farver Myhrebo. Eloersd bemertede i Gjensuar
til disse Udtalelser, at det ikke var hans Mening, at det bestaaende var
saa godt, at der ingen Reformer trcengtes, men man vidste, hvad man
havde, men ikke, hvad man fik. Taleren saa heller ikke med Ligegyldig
hed paa Udtrædelserne af Statskirken, men han troede, at der var sande
Kristne ogsaa i andre Kirkesamfund end Statskirken; han troede, der var
Dissentere, der var fuldkommen faa lutherske som den.
I samme Retning som Elverod udtalte sig senere Kand. Anker
fra grundtvigsk Standpunkt. Han fandt heller ikke en kirkelig Organisa
tion som den paalcenkte onskelig, saalcenge Kirken var Statskirke. En
Mtring af ham. at det ogsaa vanskelig kunde ste uden at kraenke Stor
thingets Lovgivningsmagt fremkaldte den Bemerkning af D i r i g e n te n,
at det ikke havde vceret Meningen at adstille den lovgivende Magt fra
de verdslige Myndigheder og henlcegge den til Kirkemodet.
Sogneprest v. d. L i p p e fremhævede den af Professor Petersen ud
talte Tanke om Nsdvendigheden af at oparbeide en kirkelig Opinion. Man
havde i de sidste 20 Aar havt en Mcengde fnvillige Kirkeforsamlinger og
et kirkeligt Landsmode fremkommet ad frivillig Vei; men det havde ikke
fort til noget Resultat. Man havde sagt, at det var kun en Udtalelse
af nogle Prester og en liden Fraktion inden den norske Kirke, der i sin
Helhed ingen Trang havde i denne Retning. Det maatte derfor Paaligc-e
Presterne at soge at aabne Aiet hos den kristelig interesserede Del af
Menighederne for Kirkens Begreb og vcrkke dem til Syn for, hvilke Fa
rer Kirken gik imode.
Sogneprest Knudsen vilde ststte Hovedtanken i Skaars Forstag.
Der var ingeu ringe Trang til Selvstyre;’det vilde blive hendoende Re
ster, som erkloerede, at det kristelige Lcegfolk i vort Land ikke fslte Trang
til at se Kirken selvstoendiggjort. Det viste allerede den store Deltagelse
i dette Stiftsmsde i Forhold til tidligere Moder; denne Deltagelse var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
