Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
netop bevirket ved de paa Programmet opstillede Spsrgsmaal. Folket
havde nu ved at se, hvorledes Antikristens Magt gjennem Vantroens
Fremtrcengen viste sig i vort Kirkesamfund, faaet Dinene op for Nsdven
digheden af en Sammenslutning. Hvad forsvrigt angik Skaars Forstag,
da snstede Taleren baseret paa en friere Fod det Kirkemsde, der blev at
sammenkalde. Der stulde til Sommeren afholdes Generalforsamling i
Kristiania i det norste Missionsselstab; der vilde ved denne Leilighed let
vint lunde istllndbringes et sterkt Kirkemsde, der kunde afgive en ener
gisk Udtalelse om ønskeligheden af Kirkens Organisation. Taleren frem
satte et Forstag sigtende til Afholdelse af et almindeligt frit kirkeligt
Landsmsde i Forbindelfe med Misfionsselstabets Generalforsamling. Her
imod udtalte sig Pastor Klaveness, som sandt, at baade vilde et
saadant Mode blive for talrigt til at kunne bessrge istandbragt ordent
lige Lovforslag, Tiden vilde blive for knap og Missionsgeneralforsamlin
gen overhovedet vilde vistnok repræsentere den norfie Kirke i en af dens
Virksomheder, men netop derfor og fordi den beskyldes for at gaa i en
speciel Retning, vilde den vcere uskikket til at danne Landsmsdet. Han
forestog en Forandring i Skaars Forstag med Hensyn til Valget, navn
lig flere Lcegfolk. Forsvrigt bemcerkede han med Hensyn til Glversd, at
hvorvel han langtfra var enig med denne, troede han dog ikke, at hver
ken Prester eller Lcegfolk burde tage for stcerkt i ligeoverfor dem, der ud
talte de Anskuelser, de laa ikke saa fjernt, og havde endnu mindre
ligget fjernt, Han troede, at Elversds Opfatning deltes af adskillige
Lcegfolk. Aarsagen til, at 30—40 Aars Forhandlinger ikke havde fmt
til noget Resultat, havde allermest vceret at ssge i Geistlighedens Mod
stand.
Sogneprest S kaar vilde ikte imsdegaa, hvad der var fremfsrt mod
at arbeide for kirkeligt Selvstyre ; det var allerede imsdegaaet, kanske alt
for skarpt. Taleren troede, der var saa. som stod paa det Standpunkt,
og han havde ligefrem gaaet ud fra, at Forsamlingen vcesentlig var enig
:. at man burde arbeide til kirkeligt Selvstyre, at dette Herrens Ord var
henvendt til Kirken som til den enkelte: „Hold fast ved det, du har, at
mgen stal tage din Krone fra dig". Ligeoverfor Profesfor Petersen, der
mente, at man maatte oparbeide en Opinion, vilde Taleren fastholde, at
der mgen scerlige Foranstaltninger udkrcevedes for at frembringe en fta
dan Opinion; den var allerede tilstede. Med Hensyn til Valg paa Dele
gerede til Landsmsdet havde Taleren tcenkt, at det kunde soregaa paa
den Mande, at Stiftskomiteerne sammenkaldte Stiftsmsder og gjorde op
merksom paa, at en af de væsentligste Forhandlingssager var Valg af
Delegerede til Landsmsdet. I dette Msde stjsnt det ikke var sam
menkaldt paa det Program havde Tal. tcenkt, at saadant Valg kunde
orewges. og Opfordring fra Modet til de svrige Stiftskomiteer om at
foranstalte lignende Valg vilde blive msdt med glad Imsdekommen. Hvad
angik Forbindelsen med Misfionsselstabets Generalforsamling, vilde Tale
ren bemoerke, at han troede, at naar det blev bekjendt, hvem der var
udpegede til. Delegerede ved Kirkemsdet. vilde de ogsaa blive valgte til
at deltage i Missionsforhandlingerne. hvorved Omkostninger vilde fpares.
hvad der ved cn saadcm Frivillighedens Sag var af adskillig Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
