Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Taleren vilde intet have imod, at Bifloderne blev selvskrevne Deltagere
i Msdet z men med fuld Anerkendelse af det mundtlige Ords Vegt, tro
ede Taleren dog, at Sagen maaste kunde vcere ligesaa vel tjent med den
Granskning i det stille Studerkammer, som vilde blive den tildel fra Bi
flodernes Side, nåar disse hvad Taleren ikke kunde betvivle af
Regjeringen fik oversendt til Erklcering Modets Forstag. Forholdet mel
lem Antallet af Prester og Lcegfolk var daa en Maade et saart Punkt;
der skulde vcrre en Kloft mellem disse. Taleren vilde sige, at naar Sporgs
maalet var Kristus, eller Anti-Kristus, da var den Klsft overordentlig
forsvindende. Det gjaldt her Kirkens Sag, og Kirken bestod af baade
Lcegfolk og Prester, der var forenede i det samme Syn vaa sin Herre og
Frelser. Ved Ansættelsen af Forholdstallet havde Taleren fulgt det for
det svenske Kirkemsde bestemte.
Biskop G rime lund vilde med Hensyn til Sporgsmaalet om,
hvorvidt der for Tiden var Trang til en kirkelig Forfatning, og om
hvorledes den burde voere fammenfat, henvise til sit Foredrag, Hvad
Taleren nu vilde bersre, var Maaden, hvorvaa man burde gaa frem forat
naa det Maul, at tilveiebringe en faadan Forfatning. Meningen var
ingenlunde den, at Vor Herres Kristi Kirke skulde tiltrænge nogen str
egen Forfatning ; den havde den uforanderlig og evig i Guds evige Ord ;
naar der var Tale om Forfatning, var det kun, forfaavidt som Kirken
havde sin Aabenbarelsesform dels som evangelist-luthersk, dels som Stats
kirke. Taleren var enig med Prosessor Johnson i, hvad han havde ud
talt om Trangen til en Kirkeorganisation ; han troede ogsaa, at dette
sterkt befsgte Mode vidnede om, at man havde Oie for Sagen. Med
Hensyn til Gjennemforelfesmaadcn vilde Taleren sige, at et Menigheds
raad uden Sammenhang med et Kirkemode og et Forvallningsraad vilde
blive upraktisk ito Henseender, For det fsrste, fordi, at hvad der kom
til at udglla fra et faadant Menighedsraad til hsiere Afgjsrelse, vilde
forst blive behandlet i Kirke-Departementet, der fom enhver, der havde
noget Kjendflab til disfeTing, maatte erkjende arbeidede under Tryk
ket af, at det manglede kirkeligt Mandat og derfor heller ikke havde fet
fig istand til at udfore nogenting. I Menighedsraadet var det derhos
netop, at de kirkelige Erfaringer indsamledes, ligesom der Kirkestemmen
dannedes; og de indsamlede Erfaringer maatte kunne virke gjennem flere
Instanfer for at komme til Anvendelse. I Menighedsraadet fandtes og
saa Urstemmen, d. v, s, den hele Totalitet af dem, der brugte Kirkens
Naademidler og holdt sig til densßekjendelse. Man maatte derfor have
den hele Organisation. Den vordende Kirkeforfamling bilde faa en ganske
anden Magt og Indflydelse, naar den var fremkommen ved kongelig Re
solution, end naar den fremkom ved frivillig Sammenkomst. Et faadant
Mode vilde krceve Tid til Overveielfer, hvorfor ogsaa Udgifterne maatte
tages i Betragtning. En Kombination med Missionsfelflabets General
forsamling vilde Taleren anse for uheldig. Det var ikke Meningen, at
ved denne Forfatning Kirken flulde losrives fra Stateu ; man skulde
holde fast ved Forbindelfen, faalcenge det var Guds Villie, at den flulde
beståa, men kun se til at give Forbindelsen en saadan Form og Indhold,
at den ikke kom til at berove den virkelige kristne Kirke noget af dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
