Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det gamle Ægtepar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
kode Hænder, som mindede om Mumier. Man
gav dem Ris, Fiskohoveder og andre Madrester.
Kaka-San var bitteliden som alle Japaneser
inder, men i sin rullende Æske syntes bun skrumpet
md til intet. Ilendes livløse Underkrop var forme
lig visnet bort under bendes aarelange Ilensidden
i Vognen.
Denne var antageligvis uden Spor af Fjedre.
Under sin Fart gjennom Byen blev hun derfor
stadig skumpet. Det var nu forresten Synd at
sige, at hendes stakkels Halvdel var nogen Hurtig
løber. Og dertil saa omhyggelig og forsigtig!
Hun sad og forklarede ham Veien, medens han gav
nøie Agt paa hendes Vink og famlede sig frem
gjennom sit evige Mørke med Læderremmen om
Skulderen og Bambusstokken i Haanden.
Ef kritisk Øieblik var det altid, nåar det
gjaldt at komme op ad et Trin eller over en
Rendesten, et Hul eller et Hjulspor, — hvorledes
kunde vel den stakkels Toto-San greie det?
Jo da skulde man se gamle Mutter i sin Æske:
dette bekymrede Udtryk, disse kloge Øine, som
Skrækken gav Glans, skjøndt Aarene havde gjort
dem matte .. . Utvivlsomt var Frygten for at vælte
en af de Farer, der i største Grad truede hendes
Livsaften.
Hvad mon de tænkte paa disse to gamle.
Ægtefolk, som holdt saa meget af hinanden?
Hvad kunde de vel have at forfelle hinanden om
Aftenen i Tusmørket? Hvilke Minder kunde de
vel have at opfriske fra sine unge Dage, da
de krøb sammen ind under on Lade, Kaka-San
Loti: Skildringer- .^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
