Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det gamle Ægtepar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
ned og beskyttede med sit Legeme det kjæreste,
han oiede.
Da en Fattigkone, som ogsaa var paa Vei
til Festen for at tigge, saa det, fik hun Medliden
hed med ham, gik hen til ham og sagde: „Jeg
skal vaske det altsammen i Bækken."
Folkemassen fortsatte saa sin Vei til Gud
indens Tempel og lod de to Stakler tilbage paa
den ensomme Slette, hvor Græshopperne sang sin
monotone Sang.
Fattigkonen vaskede derpaa alt i den klare
Bæk, selv Kassen og Hjulene maatte tilvands.
Saa hængte hun Fillerno op paa Grenene i det
straalcnde Solskin. Om Aftenen var alt tørt og pent,
saa Toto-San kunde fortsætte sin endeløse Rute.
Han spændte sig atter for Vognen og drog
afsted, vant som han var til at være Drager.
Men bag ham fulgte den tomme Vogn. Han
havde nu mistet sin eneste Venindo, sin Raad
giver, sin Forstand, ja endog sine Øine. Som
et stakkels Vrag drev han nu ud paa Lykke og
Fromme, ene paa Jorden til sin sidste Stund.
Uden en Tanke, uden Maal, uden Haab famlede
han sig frem med sin Stok gjennem den beg
sorte Nat . . .
Imidlertid fortsatte Græshopperne sin Sang
inde i Grønsværet, som nu saa dunkelt ud i det
bloge Stjernelys, og mens den naturlige Nat om
hyllede den blinde Mand, begyndte paany inde
i Grenene samme underlige Bæven som om For
middagen, da Kaka-San blev begravet. Det var
after Aandorne, som indfandt sig og hviskede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
