Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
lige Øine, en liden rosenrød Næsestump, — og saa
ikke et Gran mere, alt andet forsvandt i en nysse
lig, silkeblød, varm og proper Angorapels. Dertil
havde den ganske de samme mørke Pletter som
den afdøde, — hvad der vel havde bestemt Mors
og Tante Claras Valg for om muligt at gjøre
mit flygtige Hjerte lidt mere standhaftigt . . .
Paa Øretippene en liden sort Hætte, som sad saa
kjælent og dannede en Ring over de livlige Øine;
en kort, sort Pelerin© over Skuldrene og endelig
en sort Hale, en statelig Fjærbusk, som hun uaf
ladelig bevægede som en Fluesmække. Bryst,
Bug, Poter — alt var hvidt som Svanedun ; det hele
gav Indtryk af en Tot Håar, noget let, let noget,
næsten uden Tyngde, og som bevægedes af en
lunefuld Nervemekanisme.
Efter udstaaet Examen viftede Moumoutte
bort for at gjenoptage sin Leg. Disse Hjemkomst
øieblikke, som altid har noget vemodigt over sig,
fordi de ligesom markerer en ny Station paa
Livsveien, blev denne Gang optaget af don lille
Kat, som hoppede op ad mig for at hilse mig
velkommen eller strakte sig i hele sin Længde
paa Jorden med forstilt Dovenskab, for at jeg
bedre skulde beundre hendes blændende hvide
Pols og silkebløde Hals, medens mine Øine hvilede
med Henrykkelse paa de to kjære Ansigter, som
sad der gamle og med gråa Krøller og smilede
til mig.
Fra selvsamme Øieblik fæstede dette Billede
sig saa definitivt hos mig, at det stod der lige
usvækket selv efter Moumouttes Død: en liden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
