Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Kattes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
hvid Vildkat, der laa og væltede sig paa det røde
Gulvtæppe mellem Mor og Tante Clara hin Hjem
komstaften.
Stakkels lille Moumoutte! De første Vintre
var hun stadig Familiens Uglspil eller snarere
dens lille Husnisse, som lyste op for de to Gamle
og adspredte dem.
Mens jeg var ude paa mine lange Reiser,
nåar Huset laa saa stort og tomt og trist i
Decembertusmørket, var Moumoutte deres tro
faste Selskab, til sine Tider deres Plageaand, som
efterlod smaa hvide Duntotter paa deres ulaste
lige Kjoler. Høist næsvist lagde hun sig paa
deres Knæ, paa Bordet, i Arbeidskurven, hvor
hun bragte Garnnøster og Silkedukker i den her
ligste Uorden, saa de med vrede Miner, men med
indvendige Smil udbrød: „Nei, det er da aldeles
umuligt at faa Skik paa den Kat! ... vil hun
gaa med sig . . . Har man nogensinde seet
Mage til Kat! . . /. Nei, véd hun hvad, Mamsel!"
Ja de lagde sig saagar til en liden Pisk, som
de ved Leiligbed viste hende.
Moumoutte elskede dem nok ogsaa paa sin
Kattevis, men saa rørende trofast, at jeg blot af
den Grund bør inindes den lille Skabning.
Om Vaaren, nåar Martssolen begyndte at op-
varme vort Gaardsrum, fik hun stadig en ny
Overraskelse ved at se sin Bordkamerat og Ven
Skildpadden Suleima vaagne til Liv og kravle sig
frem af Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
